Billund Kommune vil forbyde 2000 ansatte at ryge i arbejdstiden

Kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen vil have medarbejdere, der også er gode rollemodeller for de børn og voksne, som kommunen arbejder med. Derfor skal arbejdstiden være røgfri. Arkivfoto

Billund Kommune vil forbyde 2000 ansatte at ryge i arbejdstiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund Kommune er på vej til at indføre røgfri arbejdstid for samtlige 2058 medarbejdere. Kommunaldirektøren mener, det er vigtigt, at de ansatte er gode rollemodeller.

Billund Kommune: Cirka 2000 ansatte i Billund Kommune går en røgfri arbejdstid i møde - i hvert fald, hvis det står til kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen. Hoved-Med, kommunens øverste samarbejdsorgan, er efter mange og lange diskussioner gennem det seneste halve år endt med at bakke op om sagen, selv om især rygerne naturligt nok har været imod.

- Det er vigtigt, for rygning er det, der betyder allermest for vores sundhed. Som arbejdsplads skal vi naturligvis ikke være formynderiske og bestemme hvad medarbejderne må og ikke må i deres fritid, men på arbejdspladsen er vi alle rollemodeller for hinanden og de borgere, vi er sat i verden for at servicere. Og vi vil gerne være gode rollemodeller. Samtidig gør det naturligvis heller ikke noget, hvis vi kan medvirke til, at rygere kvitter tobakken. Derfor har vi også tænkt os at tilbyde hjælp til afvænning, siger Ole Bladt-Hansen.

Røgfri fremtid
Billund Kommune tilsluttede sig tidligere på året partnerskabet Røgfri Fremtid, hvor kommuner, regioner og foreninger forpligter hinanden på at gøre mere for at komme rygning til livs.

Et af Billund Kommunes mål er, at ingen børn og unge ryger i 2030, samt at maksimalt hver tiende af de unge ryger i 2021. I dag er 12 procent af gymnasieeleverne og 37 procent af erhvervsskoleeleverne daglige rygere.

Andre kommuner som Aarhus og Esbjerg har indført røgfri arbejdstid.

Andre er som Billund i gang med det at indføre røgfri arbejdstid. Det drejer sig blandt andet om Haderslev og Vejen kommuner.

Konsekvent

Billund Kommune går efter den mest restriktive udgave af et rygeforbud. Det indebærer blandt andet, at man som medarbejder hverken må ryge udendørs, i pauserne eller i sin egen bil på vej til et møde eller et besøg hjemme hos en borger.

- Det handler igen om, at vi vil være gode rollemodeller. Så kan det jo ikke nytte, at man kommer ud i et hjem og lugter af røg. Det mest restriktive er det, der har den største virkning. Derfor er det det, vi går efter, siger Ole Bladt-Hansen.

Rygestop og utilfredshed

Billund Kommune får først røgfri arbejdstid, når ideen er godkendt i byrådet. Målet er, at det sker i løbet af foråret, så de nye tider kan træde i kraft 1. august. Inden da vil der være en overgangsperiode, hvor rygende medarbejdere får tilbudt forskellige former for hjælp til at stoppe.

- Jeg oplever, at vi har haft en god dialog, men jeg ved jo godt, at der er medarbejdere, som er utilfredse med det her, siger han.

Kommunaldirektøren er dog ikke i tvivl om, at Billund Kommune med et totalt rygeforbud er på ret kurs:

- På arbejdspladsen har vi nogle opgaver, og jeg er ikke i tvivl om, at vi løser vores opgaver bedre ved at være en røgfri arbejdsplads, siger han.

Billund Kommune vil forbyde 2000 ansatte at ryge i arbejdstiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce