Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Billund sukker efter flere lejeboliger

Hugo Sørensens ejendom indeholder 26 lejligheder, og han har absolut ingen problemer med at finde lejere. Tværtimod ville han sagtens kunne leje endnu flere ud. Foto: BillundPhoto.

Billund sukker efter flere lejeboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er stor efterspørgsel på lejeboliger i Billund. Både boligselskabet Bovia og private udlejere har let ved at få lejere ind i lejelejlighederne.

Billund: Det er ikke kun byens ejendomsmæglere, som sukker efter flere boliger i Billund.

Heller ikke de, der ønsker at leje i stedet for at eje, har lette vilkår, når det handler om at komme ind på markedet. I hvert fald fortæller beboerservicechef hos Bovia, Dorte Radik, at der er godt gang i markedet i byen.

- Der er ikke meget at komme efter i Billund, og det er helt klart, at der har manglet boliger i Billund, siger hun.

- Vi har haft rigtig mange forespørgsler, men det har hjulpet, at vi har bygget ude på Ankelbo, tilføjer Dorte Radik.

Folk vil gerne bo til leje. Specielt i Billund, for der kommer mange fremmede til, og de vurderer, inden de beslutter, om de vil bosætte sig fast. Derfor starter mange med at leje, og det mærker vi helt tydeligt.
Dorte Radik, beboerservicechef, Bovia
Også stor efterspørgsel i Grindsted
Det er ikke udelukkende i Billund, at Bovia oplever en stor efterspørgsel på lejeboliger. Også i kommunens største by er der stor efterspørgsel på lejeboliger.- Vi oplever også, at der er meget pres på i Grindsted. Der har vi heller ikke meget tomgang, siger Dorte Radik, beboerservicechef hos Bovia.

Folk vil gerne bo til leje

Kan Ifølge med efterspørgslen på lejeboliger?

- Det har vi ikke kunnet, men det kan vi nu i takt med, at vi har fået det nye byggeri. Men jeg tror, det bliver fyldt meget hurtigt op, for der har været meget stor efterspørgsel. Billund er en by i vækst, og jeg tror ikke, at vi kommer til at lide af tomgang, siger Dorte Radik, som tror, at den store tilflytning af udlændinge kan være en medvirkende årsag til, at så mange gerne vil leje.

- Folk vil gerne bo til leje. Specielt i Billund, for der kommer mange fremmede til, og de vurderer, inden de beslutter, om de vil bosætte sig fast. Derfor starter mange med at leje, og det mærker vi helt tydeligt, siger hun.

Billund mangler ungdomsboliger
I Billund er der to typer af boliger, som Bovia oplever, at der er mangel på. Det er ungdomsboliger samt generelt boliger i midtbyen, da mange ældre mennesker, når de har solgt deres hus, ofte efterspørger en bolig i bymidten. For at få en af disse typer bolig kan ventetiden være fra et halvt år op til flere år.Der er pt. ved at blive bygget 65 nye boliger i Ankelbo. De 45 er sendt i tilbud, og af dem er de 38 på nuværende tidspunkt blevet lejet ud. Der er seks ledige fem-værelses boliger i to plan samt en enkelt ældrebolig.

De resterende 20 boliger vil være klar til indflytning i marts 2018. De vil blive sendt i tilbud i løbet af efteråret.

Godt gang i de private

Også på det private marked er der stor efterspørgsel på lejeboliger.

- Jeg har haft 100 procent udlejning i de sidste mange år. Når folk rejser, sker det oven i købet tit, at de siger, at de lige har en ven eller veninde eller tidligere kollega, som gerne vil overtage lejemålet, fortæller Hugo Sørensen, som ejer 26 lejeboliger i Billund.

Faktisk oplever han, at lejerne mere eller mindre kommer af sig selv, når et lejemål står tomt.

- Jeg har ikke haft behov for at annoncere i ugeavisen i de sidste 10 år. En sjælden gang imellem lægger jeg noget ind på Boligportalen, men ellers kører det fra mund til mund, siger Hugo Sørensen.