Billunds byrådskvinder oplever respekt i samarbejdet med mændene

Kvinderne i Billund Byråd, her Gitte Ottosen (S), oplever, at tonen er respektfuld. Arkivfoto: Christer Holte

Billunds byrådskvinder oplever respekt i samarbejdet med mændene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tonen i Billund Byråd er god. Sådan lyder det samstemmende fra de kvindelige lokalpolitikere efter rundspørge, som afslører, at sexchikane er udbredt i lokalpolitik.

Billund Kommune: Et klap bagi, en kommentar om brystmålet eller et tilbud om at sidde på skødet. Det er ifølge en rundspørge fra Berlingske hverdag for en del af kvinderne i lokalpolitik. Ud af landets 727 kvindelige lokalpolitikere svarer 75 ja til, at de har oplevet "verbale krænkelser eller kommentarer", som de opfatter som sexistiske.

I Billund Byråd er det dog ikke et billede, de kvindelige politikere genkender.

- Det synes jeg ikke, vi ser noget af, og jeg ville også reagere med det samme, for det er selvfølgelig ikke i orden. Jeg har før arbejdet i en mandsdomineret verden og er vant til omgangsformen, men jeg har aldrig oplevet noget i byrådet, som jeg følte, jeg skulle tage personligt. Vi omgås hinanden i en respektfuld tone, lyder det fra Venstres Klara Lyskjær Noer, der har været aktiv i lokalpolitik i 15 år.

 

Rundspørgen
Mere end hver tiende kvindelige byrådsmedlem, der har deltaget i rundspørgen fra Berlingske Tidende, melder at have oplevet sexisme og krænkelser fra deres politiske kolleger.Berlingske Research har foretaget undersøgelsen blandt landets 2.444 byrådsmedlemmer.

Ud af landets 727 kvindelige lokalpolitikere har de 312 besvaret spørgsmålene.
Klara Lyskjær Noer (V) og hendes kvindelige byrådskolleger kan ikke genkende billedet af lokalpolitik som et område, hvor de sexistiske kommentarer florerer. De synes, at omgansformen i Billund Byråd er respektfuld.  Arkvivfoto: Andreas Bjerre
Klara Lyskjær Noer (V) og hendes kvindelige byrådskolleger kan ikke genkende billedet af lokalpolitik som et område, hvor de sexistiske kommentarer florerer. De synes, at omgansformen i Billund Byråd er respektfuld. Arkvivfoto: Andreas Bjerre

Ordentlighed

Heller ikke hendes nyvalgte kollega Annette Lundgaard har oplevet sexchikane eller det, der ligner.

- Vi har en god tone, som betyder, at vi også kan hygge os på kryds og tværs af partier. Jeg oplever, at der er en stor respekt og ordentlighed hele vejen rundt. Jeg er jo den eneste kvinde i økonomiudvalget, og heller ikke i den rolle har jeg fået nedladende kommentarer, selv om jeg har spurgt meget, siger hun.

Heller ikke hverken Ruth Lauridsen (V) eller Gitte Ottosen (S) genkender billedet af, at lokalpolitik skulle være et sted, hvor sexistiske kommentarer florerer.

- Det er slet ikke det niveau, vi kommunikerer på i Billund Byråd. Det er jo helt uacceptabelt, at det finder sted, siger Gitte Ottosen.

Også Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, ny spidskandidat for S til kommunalvalget, og tidligere medlem af byrådet er helt på linje med  de kvinder, som i dag sidder i byrådet.

- Jeg har ikke tilnærmelsesvis været ude for noget, der ligner sexchikane. Jeg er altid blevet meget respektfuldt behandlet, siger hun.

Billunds byrådskvinder oplever respekt i samarbejdet med mændene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce