Bliv klog på kæledyr og prøv folkedans

Børn har mulighed for at tage en dyrekørekort den 1.-2. juli på Museumscenter Karensminde. PR-foto

Bliv klog på kæledyr og prøv folkedans

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommersæsonen på Museumscenter Karensminde starter ud med to dage med børneaktiviteter.

Grindsted: Hvordan skal man fodre sine kaniner? Hvad spiser marsvin? Hvordan løfter man en kat og en kanin? Hvad skal man passe på, når man leger med sine kæledyr?

Mandag den 1. juli og tirsdag 2. juli kan børn, som selv har et dyr derhjemme, eller som tænker på at få et kæledyr, blive kloge på ovenstående spørgsmål og lære mere om, hvordan man skal passe sit kæledyr på Museumscenter Karensminde.

Karensmindes Venner fortæller om dyrene, og alle børn, der deltager, får et dyrekørekort som bevis på, at man nu har god viden om, hvordan man passer på dyr. Undervisningen foregår i hold. Det første hold begynder klokken 10.15 og det andet klokken 13.

Interesserede skal på dagen tilmelde sig.

Hedens Folkedansere er klar til at lære børn at danse. PR-foto
Hedens Folkedansere er klar til at lære børn at danse. PR-foto

Folkedans og gårdens liv

Begge dage kan man også opleve folkedans, når Hedens Folkedansere byder børnene op til dans. Der er folkedans klokken 11.30 og klokken 12.30.

Traditionen tro er der også aktiviteter i gårdens stuehus. Selv på en varm sommerdag bliver der tændt op i brændekomfuret i køkkenet, så der kan laves mad som oldemor og mormor gjorde det engang. Ved langbordet i stuen er flittige hænder i gang med håndarbejde. Enten er der gang i strikkepindene, eller nålen er trådet med garn til det fineste broderi.

Besøg værksteder og natur

Det kreative værksted for børn er også åbent.

I smedjen klinger hammerslagene på ambolten, og i træværkstedet er der gang i hammer og søm.

Karensmindes Venner har også spændt de store, flotte jyske heste for hestevognen og kører gerne en tur op gennem marken og plantagen. Vil man gerne selv gå, kan man gå ned til køerne, der græsser i engen. Eller man kan gå helt ned til Grindsted Å.

Bliv klog på kæledyr og prøv folkedans

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce