Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Børn på venteliste: Billund mangler aflastningsfamilier

Heidi Buelund fra Grindsted er en af de borgere, som har åbnet sit hjem for børn i aflastning. I den kommende tid vil vi portrættere hende og andre med børn i aflastning eller i pleje. Foto: John Randeris

Børn på venteliste: Billund mangler aflastningsfamilier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er behov for flere, som ønsker at hjælpe børn og unge med behov for at blive aflastet fra hjemmet. Billund Kommune forsøger at gøre situationen bedre.

Billund Kommune: 42 børn er i øjeblikket i aflastning hos familier under Billund Kommune, men der er brug for endnu flere hjælpere.

Sådan lyder det fra den ene af kommunens to anbringelseskonsulenter, Marie Grundahl, som har sat sig for at gøre noget ved det, og allerede på nuværende tidspunkt er der således ved at blive arrangeret et infomøde til afholdelse 31. august.

- Her kan interesserede komme og møde nogle af dem, som i forvejen er plejefamilie, aflastningsfamilie eller begge dele hos os, og det kan forhåbentlig motivere flere til at melde sig, siger hun.

Alenemor Heidi med fire børn er også aflastningsmor for flygtningebørn
Tilsyn
I Danmark findes fem centrale tilsyn, som tager sig af at godkende plejefamilier. I Region Syddanmark foregår det i Faaborg-Midtfyn Kommune.Godkendelser kan dog også gives decentralt i kommunerne, hvis der for eksempel er tale om aflastning i et mindre antal timer på månedsbasis.

Svære grupper

Kommunen har særlige udfordringer med at finde aflastningsfamilier til handikappede og andre børn med særlige behov, selvom aflastning typisk begrænser sig til hver anden weekend og eventuelt ferier.

- Desværre kan vi ikke fuldt ud imødekomme behovet, da vi har ventelister på op til et halvt år, siger anbringelseskonsulenten og tilføjer, at der ligeledes sagtens kunne bruges en bredere vifte af familietyper.

- Vi har ingen familier af anden etnisk herkomst blandt vores plejefamilier, og det kunne vi godt ønske os, at vi fik, da de som udgangspunkt bedre forstår de nydanske børns kulturelle baggrund, siger Marie Grundahl.

Flere plejefamilier

Trods behovet for flere hjælpere til aflastning er situationen dog ifølge hende mere i balance, når det drejer sig om familier, som har plejebørn på fuld tid.

Her har Billund Kommune i øjeblikket 43 familier i deres regi, hos hvem tilsammen 57 børn er i pleje.

Det er fortsat kommunernes opgave at finde plejefamilier, men siden 2014 er proceduren for godkendelse blevet overdraget til centrale enheder for tilsyn rundt i landet, som ifølge Marie Grundahl har gjort det hele lidt mere udfordrende lokalt.

Familier fra Billund Kommun skal således selv aktivt melde sig på banen hos nærmeste tilsyn, inden de kan blive godkendt på fuldtid.