Citater fra byrådssalen: Det sagde politikerne om håndtryksceremonierne

Sagen om grundlovsceremonier var til debat i Billund Byråd tirsdag aften. Arkivfoto: Christer Holte

Citater fra byrådssalen: Det sagde politikerne om håndtryksceremonierne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange af byrådsmedlemmer tog ordet tirsdag aften i Billund Byråd.

Billund Kommune: Debatten omkring grundlovsceremonierne var efter Billund Byråds standarder en ren maraton. 50 minutters diskussion endte sagen med i et byråd, som klarede hele forrige byrådsmøde på ni minutter.

Herunder kan du læses udvalgte citater fra de 16 politikere, som tog orden i løbet af debatten.

- Der er tale om en bunden opgave for os, med alt hvad det indebærer af håndtryk og højtidelighed. Selvfølgelig er det ikke til afstemning, om vi skal holde os inden for lovens rammer. Det handler kun om, at vi skal finde ud af, hvor den skal finde sted, og hvem der skal forestå den. Der er vi i Venstre enige om, at det giver bedst mening at lade borgmesteren og viceborgmesteren forestå dem i byrådssalen, som er den lokaltforankrede, demokratiske højborg, sagde Peter Fredensborg (V), gruppeformand.

- Socialdemokratiet har stemt gul til forslaget i Folketinget, og jeg kan læse, at det også har givet intern splid i Venstre. Jeg har også læst, at Lars Løkke har sagt, at hvis nogle borgmestre ikke vil give håndtryk, finder man en løsning. Så jeg synes, at vi skal udfordre Folketinget, og jeg håber ikke, at vores borgmester vil tvinge et håndtryk igennem, hvis nogen ikke vil give håndtryk, sagde Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup (S), gruppeformand.

- Jeg fastholder mit synspunkt fra økonomiudvalget. Forslaget lægger op til en ceremoni, der er udemokratisk, udansk og ikke liberal. Så når vores gruppeformand siger, at "Venstre synes", så er jeg nødt til at korrigere, at det er Venstre uden mig, som synes, sagde Lars Hansen (V).

Pseudolovgivning

- Det er pseudolovgivning. Skærer man helt ind til benet, handler det om at ramme muslimer. Vi har stadig religionsfrihed her i Danmark, og jeg mener, at loven er grundlovsstridig. Et samfund, hvor vi ikke kan tillade folk at hilse forskelligt, er et skrøbeligt samfund. Vær modig, stem imod, sagde Ole Marcussen, gruppeformand for Borgerlisten.

- Jeg arbejder sammen med muslimer, som sagtens kan give hånd - både mænd og kvinder. Derfor forstår jeg ikke dem, som gerne vil være danske statsborgere, at de ikke kan give håndtryk, sagde Allan Munk Nielsen (K), gruppeformand.

Det er loven

- Man kan ikke stemme om en lov. Jeg har en formodning om, at vi vedtager det her og overholder loven. Ellers har jeg da godt nogle andre love, jeg gerne vil have udfordret, og det er jeg tidligere blevet belært om, at det kan vi ikke, sagde Per Nyhus (DF), gruppeformand.

- Et håndtryk har aldrig nogen sinde tidligere i historien haft en juridisk eller politisk funktion. Det er opfundet til lejligheden og er kun møntet på at ramme en befolkningsgruppe. Det er faktisk en form for sindelagskontrol, og det eneste, der sker, når man udøver sindelagskontrol er, at folk, man prøver at kontrollere, af indlysende grunde begynder at gøre modstand, sagde Mads Helbo, gruppeformand for Radikale Venstre.

Citater fra byrådssalen: Det sagde politikerne om håndtryksceremonierne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce