Efter hård kritik: Venstre bakker op om Billundbanen

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale, der sikrer både motorvej og jernbane til Billund. Arkivfoto.

Efter hård kritik: Venstre bakker op om Billundbanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti sikrer, at Billundbanen bliver en realitet.

Billund: Efter gennem lang tid at have været hård modstander af en jernbaneforbindelse mellem Vejle og Billund, er regeringspartiet Venstre pludselig vendt på en tallerken. En ny aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti slår fast, at der skal laves en motorvej fra Haderslev omkring Billund og til Give, ligesom den omdiskuterede jernbane fra Vejle til Billund skal laves.

Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører for Venstre, du har tidligere været hård kritiker af Billundbanen. Hvorfor er Venstre pludselig vendt på en tallerken?

- Det, jeg først og fremmest glæder mig over, er, at der kommer en motorvej fra Haderslev og Billund til Give inden for overskuelig fremtid. Det er meget vigtigt for Venstre, at den motorvej bliver til noget.

Så for at få en motorvej har du måttet æde en jernbane?

- Nej, sådan synes jeg ikke, man kan sige det. Der er tale om et forlig, hvor alle parter er kommet til bordet med deres ønsker, og så forhandler vi, indtil vi har en aftale. Så vi bakker selvfølgelig op om hele aftalen. Det er et kompromis med mange hensyn. Men jeg glæder mig først og fremmest over, at motorvejen kommer, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Det er et kompromis med mange hensyn. Men jeg glæder mig først og fremmest over, at motorvejen kommer.
Kristian Pihl Lorentzen (V), transportordfører

Glæde fra DF

Hos støttepartiet Dansk Folkeparti er glæden over en jernbaneforbindelse mellem Vejle og Billund ekstra stor.

- Det nytter ikke noget, at infrastrukturen ikke er optimal i et område som Billund, der både huser Legoland og Billund Lufthavn. Jeg er overbevist om, at aftalen vil skabe endnu mere dynamik i området, siger partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF).

Det er især muligheden for at komme frem og tilbage til Billund Lufthavn, som vækker glæde hos partiformanden, der selv bor en kort køretur fra lufthavnen.

- Billund Lufthavn er Danmarks næststørste lufthavn. Med aftalen sikrer vi bedre fremkommelighed til lufthavnen. Både med bedre veje, men også med tog fra Vejle til Billund. Det bliver nemmere at komme til og fra lufthavnen, siger Kristian Thulesen Dahl.

Efter hård kritik: Venstre bakker op om Billundbanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce