Fakta lukker butikken i Billund: - Den har kørt med underskud længe

Fakta i Billund lukker senest den 21. maj. Arkivfoto.

Fakta lukker butikken i Billund: - Den har kørt med underskud længe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Senest den 21. maj lukker dørene for sidste gang i Fakta i Billund. Coop har besluttet at lukke forretningen, som kører med underskud.

Billund: Om en måned er det slut med at handle i Fakta i Billund. Coop, som ejer Fakta-butikkerne, har besluttet at lukke 47 butikker på landsplan, og en af de butikker, som får kniven, er altså den i Billund.

- Den har kørt med underskud længe, og der er ikke udsigt til, at den kommer til at give overskud, siger informationsdirektør hos Coop, Jens Juul Nielsen, om årsagen til, at det netop er forretningen i Billund, som er blevet udpeget som en af dem, der skal lukkes.

- Vi har 355 butikker, som er inde i en positiv udvikling, og så har vi nogle, der uanset medarbejdernes store indsats har slæbt underskud hjem år efter år. Når vi kan se, at de ikke kan vendes, så koncentrerer vi os om de 355 andre, tilføjer Jens Juul Nielsen.

Den har kørt med underskud længe, og der er ikke udsigt til, at den kommer til at give overskud.
Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop, om Fakta i Billund

Butikken skal tømmes

Senest den 21. maj bliver dørene til Fakta lukket for sidste gang. Det er dog muligt, at det allerede kommer til at ske tidligere. Det afhænger af, om det lykkes at få solgt de varer, der er i butikken.

- Vi skal have tømt butikken, så hvis den er tømt inden dato, så lukker den før, siger Jens Juul Nielsen.

Fakta lå i mange år som nabo til Super Brugsen, men siden brugsen flyttede til den nybyggede butik på Vejlevej, har Fakta ligget isoleret. Desuden er Rema 1000 for få år siden kommet til byen, ligesom Dansk Supermarked har puttet mange penge i en renovering af Netto. Desuden er det almindeligt kendt, at Lidl gerne vil til byen og leder efter en attraktiv placering i Billund.

Medarbejderne bliver fyret

De mange medarbejdere, som har stået for butikken i Billund, kan altså inden længe stå uden job. Jens Juul Nielsen garanterer dog, at Coop i det omfang, det måtte være muligt, vil forsøge at finde et job til dem et andet sted internt i koncernen.

- Medarbejderne bliver opsagt, men i videst mulige omfang forsøger vi at finde job til dem andre steder i Fakta eller i Coop-familien. Så vi gør, hvad vi kan for at finde job til dem et andet sted, lyder det fra Jens Juul Nielsen.

Fakta lukker butikken i Billund: - Den har kørt med underskud længe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce