Flytning af Friklinikken til Grindsted er blevet 2,5 mio. kroner dyrere end beregnet

Give Sygehus er lukket, og Friklinikken flyttet til Grindsted. Det har været meget dyrere end beregnet. Arkivfoto: Mads Hansen

Flytning af Friklinikken til Grindsted er blevet 2,5 mio. kroner dyrere end beregnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flytning af Friklinikken er blevet dyrere end beregnet, og klinikken har tabt op mod ti millioner kroner i omsætning.

Grindsted: 2,5 millioner kroner.

Det er den ekstraregning, som Friklinikken i Grindsted står med efter flytningen fra Give. Flytningen kostede nemlig ikke de 11 millioner kroner, som regionsrådet havde sat af til opgaven, men er endt med at koste 13,5 millioner, altså 2,5 millioner kroner ekstra, en ekstra udgift, som Friklinikken har skullet finde i eget budget.

Det fremgår af det regnskab, som Friklinikken er ved at gøre klar til politikerne i Region Syddanmark.

Sagen kort
Lukningen af Give Sygehus og flytningen af Friklinikken til Grindsted var en del af en spareplan på 200 millioner kroner i Region Syddanmark.Planen blev sendt i høring i januar 2016, inden beslutning blev truffet i foråret.

Efter en omfattende ombygning i Grindsted var Friklinikken i drift her fra 1. januar 2018.

Flytningen endte med at koste 13,5 millioner kroner.

Friklinikken er en offentlig, selvstændig institution under Region Syddanmark og har godt 100 medarbejdere.

Friklinikken har som speciale operationer inden for organkirurgi, ortopædkirurgi, urologi og plastikkirurgi og har desuden en smerteklinik.
Regionsrådsmedlem Preben Jensen (V) mener fortsat, at flytningen af Friklinikken fra Give til Grindsted var den rigtige beslutning.Foto: Ludvig Dittmann
Regionsrådsmedlem Preben Jensen (V) mener fortsat, at flytningen af Friklinikken fra Give til Grindsted var den rigtige beslutning.Foto: Ludvig Dittmann

Derudover har Friklinikken oplevet at få færre patienter fra Region Midtjylland. Det svarer ifølge klinikchef Torsten Wentzer Lichts beregninger til, at Friklinikken har tabt 10 millioner kroner i omsætning.

- Halvdelen af de patienter, der så Give som rimelig central i forhold til motorvej og nem at komme til, vælger nu private hospitaler i stedet for at tage hele vejen til Grindsted. Det betyder, at den væsentlige indtjening, der var for Region Syddanmark ved at trække patienter ind i regionen, er nu i høj grad forsvundet, lyder klinikchefens vurdering.

- På kort sigt har det været en dårlig forretning at flytte Friklinikken, og det er min vurdering, at vi skal meget langt ind i fremtiden, før flytningen økonomisk set giver mening, tilføjer han.

Med til regnestykket hører dog også, at man har sparet på flytningen, idet Friklinikken i Grindsted i dag har en lavere husleje, da man kun råder over en tredejdel af det areal, man havde i Give.

Syv millioner er sparet

Preben Jensen (V), mangeårigt medlem af regionsrådet og fortaler for netop beslutningen om at flytte Friklinikken fra Give til Grindsted, fastholder modsat, at flytningen var den helt rigtige beslutning.

- Vi har sparet syv mio. kroner om året i rene matrikeludgifter, altså udgifter til lys, vand, varme og så videre, ved at have lukket Give Sygehus. Det er en reel besparelse, så jeg mener fortsat, at det var den rigtige beslutning, siger han.

Med hensyn til de høje flytteudgifter er han lydhør:

- At anlægsudgiften blev lidt højere, er jo set før. Er der nogle driftsmæssige udfordringer, så må vi jo løse dem, og det vil jeg snarest tage en snak med Poul Erik Svendsen (formand i sundhedsudvalget, red.) om.

Flytning af Friklinikken til Grindsted er blevet 2,5 mio. kroner dyrere end beregnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce