Fortsat ligaspeedway i Grindsted i 2019

Der vil også i 2019 blive kørt ligaspeedway i Grindsted Speedwayklub. Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Fortsat ligaspeedway i Grindsted i 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

GSK Liga har fundet sin nye direktør. Dermed er det sikret, at der også i 2019 vil blive kørt ligaspeedway i Grindsted.

Grindsted: Der vil også i den kommende sæson blive kørt ligaspeedway i Grindsted Speedwayklub. Klubben var ellers i fare for at miste sin status som ligamandskab, hvis det ikke lykkedes at finde en ny direktør efter Gorm Pedersen, men den alarm er nu afblæst.

Det bliver 40-årige Michael Bach Nielsen, som fremover kommer til at stå i spidsen for GSK Liga.

- Han er en ung mand, der ser lyst på tingene, og han virker utroligt motiveret og ivrig efter at komme i gang. Man kan mærke på ham, at han virkelig vil speedway og Grindsted Speedwayklub. Han hungrer efter, at der skal ske et eller andet, så jeg glæder mig virkelig til at få ham i gang, siger Kenneth Emil Nielsen, der er formand for Grindsted Speedwayklub.

Han er en ung mand, der ser lyst på tingene, og han virker utroligt motiveret og ivrig efter at komme i gang. Man kan mærke på ham, at han virkelig vil speedway og Grindsted Speedwayklub.
Kenneth Emil Nielsen om den nye GSK Liga-direktør, Michael Bach Nielsen.

Frivilligt og ulønnet

Michael Bach Nielsen, som er lokal mand fra Grindsted, har selv været aktiv kører i Grindsted Speedwayklub. Han har desuden været træner og kender dermed sporten. Det er ifølge klubbens formand en vigtig baggrund at have med sig, når man skal stå i spidsen for et ligahold.

- Vi har haft fat i mange mennesker, men det skal helst være nogen, der har været i sporten før. Mange trækker følehornene til sig, når de hører, at det er frivilligt og ulønnet arbejde, men Michael ved, hvad det går ud på, siger Kenneth Emil Nielsen.

Styr på kontrakter

Den første opgave for den nye direktør bliver at få sat holdet til den kommende ligasæson. Ifølge formanden er kørerne til stede, men arbejdet med at lave kontrakter med dem har været sat på standby, indtil det stod klart, hvad fremtiden ville byde på.

Den nye direktør kan glæde sig over, at han i hvert fald i begyndelsen får kyndig vejledning i arbejdet.

- Det bliver Michaels opgave at få styr på kontrakterne. Gorm (afgående direktør Gorm Pedersen, red.) har lovet at hjælpe Michael godt i gang, så der er ikke tale om, at han bare slipper alt. Der bliver en overgangsfase, hvor han bliver hjulpet i gang, for der er mange ting, man skal ind i, lyder det fra Kenneth Emil Nielsen.

Fortsat ligaspeedway i Grindsted i 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce