FriSam flytter og bliver til Frivilligcenter Billund

I løbet af foråret flytter FriSam fra det nuværende domicil i Banegårdsvej til større lokaler på Nymarksvej i Grindsted. Arkivfoto

FriSam flytter og bliver til Frivilligcenter Billund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Organisationen, der hidtil har været kendt som FriSam, vil ændre navn til Frivilligcenter Billund. Organisationen flytter desuden fra Banegårdsvej til nye lokaler på Nymarksvej 10.

Billund Kommune: Foråret kommer til at byde på store foreninger hos FriSam i Grindsted.

FriSam, der er en paraplyorganisation for de frivillige sociale foreninger i Billund Kommune, har hidtil hørt hjemme på Banegårdsvej i Grindsted, men her er pladsen blevet for trang, og der er nu blevet mulighed for at rykke til nye og større lokaler på Nymarksvej 10 i Grindsted.

Det er en mulighed, som straks er blevet grebet, og hos FriSam er håbet, at det vil give medlemmerne bedre mulighed for at kunne gøre brug af organisationens faciliteter.

- Vi får dermed adgang til større lokaler og kantinefaciliteter. Det glæder os, at medlemsforeningerne nu vil få gavn af at kunne holde møder, der omfatter flere end de maksimalt 15 deltagere, der har været mulighed for i vores nuværende lokaler på Banegårdsvej, siger Anne Eriksen, der er formand for FriSam.

FriSam
FriSam er en paraplyorganisation for de frivillige sociale foreninger i Billund Kommune og arbejder med at servicere disse på forskellig vis.En frivillig social forening er defineret ved, at foreningens formål er at forebygge eller afhjælpe sociale eller sundhedsmæssige problemer, f.eks via sociale cafeer, besøgstjenester, selvhjælpsgrupper, skole-onkler/tanter og meget andet, samt at aktiviteterne skal involvere frivillige.

Grundfinansiering til frivilligcentre bevilliges af Socialstyrelsen, og beløbet er på op til 350.000 kr. Det kræver en tilsvarende medfinansiering fra kommunen.

Nyt navn

Den fysiske flytning er dog ikke den eneste forandring, der ligger og lurer i horisonten. Når medlemmerne den 28. februar samles til delegeretmøde, skal de desuden tage stilling til, om organisationen skal have et nyt navn. Det er meningen, at FriSam i fremtiden skal hedde Frivilligcenter Billund.

Derudover bliver der arbejdet på muligheden for, at betjeningen af organisationens medlemmer i fremtiden kan blive endnu bedre.

- Vi arbejder på, at der i løbet af efteråret vil komme til at sidde en ansat centerleder på Nymarksvej, så der for alvor kan komme gang i mødet mellem de frivillige og dem, der efterspørger deres indsats, siger Anne Eriksen.

For at dette kan blive til virkelighed, skal FriSam fortsat sikre sig støtte i form af en grundfinansiering fra Socialstyrelsen, som er betinget af, at Billund Kommune bidrager med et tilsvarende beløb.

De mange nye tiltag betyder, at der i løbet af foråret bil blive rigeligt at se til.

- Der kan godt blive god brug for frivillige i det nye center til alt fra praktisk hjælp i lokalerne til fondsansøgninger og hjælp til hjemmeside, siger Anne Eriksen.

FriSam flytter og bliver til Frivilligcenter Billund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce