Grindsted Privatskole udvider med kvadratmeter til otte millioner

Grindsted Privatskole fejrede, at de nu udvider med kvadratmeter på Trehøjevej onsdag eftermiddag.Foto: Martin Ravn

Grindsted Privatskole udvider med kvadratmeter til otte millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grindsted Privatskole havde onsdag eftermiddag 1. spadestik til en tilbygning på 478 kvadratmeter. På sigt skal børnehaven også have nye lokaler.

Grindsted Privatskole udvider med flere kvardratmeter. Onsdag eftermiddag var skolen samlet til 1. spadestik til en tilbygning på 478 kvadratmeter, og det er der brug for.

- Det er virkelig tiltrængt. Alle kroge og hjørner af skolen er fyldt op med elever. De sidder i vindueskarmene og arbejder, siger skoleleder Annette Lundgaard.

De nye kvadratmetre skal indeholde tre nye klasselokaler til udskolingen, fællesarealer og et længe ønsket musiklokale, mens de nuværende lokaler bliver slået sammen til et nyt kreativt lokale og dertil kommer der et mødelokale med forberedelses faciliteter til lærerne. Prisen bliver otte millioner kroner, og byggeriet forventes færdigt til april 2019.

1. spadestik blev taget af to 7. klasses elever i samarbejde med borgmester Ib kristensen under skyer og i sommerblæst, men isene, der blev delt ud bagefter, kunne sagtens spises alligevel.

Særligt et musiklokale har været et stort ønske for os, siden vi flyttede til Trehøjevej for otte år siden. Dét har vi savnet.
Annette Lundgaard, skoleleder, Grindsted Privatskole

Plads til mere musik

Selvom skolen er vokset fra 110 til 195 elever på de otte år, hvor Privatskolen har hørt hjemme på Trehøjevej, har skolen ingen planer om at optage endnu flere elever.

- Vi har den størrelse, vi skal have med en klasse på hvert klasssetrin, siger Annette Lundgaard, der også kan afsløre, at privatskolen netop har haft ekstraordinær generalforsamling i forbindelse med en tinglysning af køb af en genbo-ejendom med overtagelse i 2020/22.

- På sigt skal børnehaven Lindetræet flytte fra pavillionen, for den holder ikke evigt, over i mursten, forklarer Annette Lundgaard. I huset, hvor der drives virksomhed i dag, skal der dog først bygges om.

På pavillionens område skal der være flere parkeringspladser og legepladser. Men først gælder det altså tilbygningen på selve privatskolen:

- Det vil give os luft i hverdagen. Lige nu har vi et multirum, hvor der både er idræt, musik og gruppearbejde, og vi har brug for nogle ordentlige forhold til musik.

Musikken er central på skolen i den forstand, at der hver morgen er morgensang, og fra næste skoleår skal mellemtrinnet have en fælles sangtime hver fredag.

- Musik er godt for indlæring, for fællesskabet og for én selv. Der er ingen, der kan være sur og synge samtidig, lyder det fra Annette Lundgaard.

Grindsted Privatskole udvider med kvadratmeter til otte millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce