Grønby skal have rent vand og et højt tårn

Johanne Mayarich og Gabriela Karoline Lachman fra Vestre Skole har lavet en ordning, hvor de ved hjælp fra et kaffefilter, nogle rensede sten og noget sand renser beskidt vand. Foto: Martin Ravn

Grønby skal have rent vand og et højt tårn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 500 skoleelever fra 5. og 6. årgang i hele Billund Kommune var torsdag samlet til naturfagsmaraton i Vorbasse Idrætscenter.

Vorbasse: Omkring 500 elever fra 5. og 6. årgang i hele Billund Kommune havde torsdag en noget anderledes skoledag. Bøgerne var for en stund lagt til side, og i stedet var der fuld fokus på naturvidenskab. Eleverne var samlet i Vorbasse Idrætscenter, hvor de arbejdede hårdt for at gøre den fiktive by Grønby til et godt sted at bo.

Sara Skov Hermansen og Simone Dittmer Madsen fra Billundskolen havde eksempelvis bygget et højt tårn af papir.

- I Grønby skal folk have et tårn, så de kan gå op og kigge ud over byen, forklarede Sara Skov Hermansen.

Pigerne har brugt flere måneder på at bygge tårnet, og det lykkedes dem ikke i første forsøg at få lavet det perfekte tårn.

- Vi har været nødt til at forstærke den en del gange, for vi fandt ud, at den ikke var stabil nok, lød det fra Simone Dittmer Madsen.

25.000 deltagere
På landsplan deltager cirka 25.000 skoleelever fra 5. og 6. årgang i naturfagsmaraton arrangeret af Naturvidenskabernes Hus.

Også i Billund Kommune har der været god opbakning. Omkring 500 elever fra 20 klasser i 5. og 6. årgang på seks forskellige skoler var torsdag samlet i Vorbasse for udelukkende at koncentrere sig om naturfag.
Sara Skov Hermansen og Simon Dittmer Madsen fra Billundskolen har lavet et stort tårn, så indbyggerne i den fiktive by Grønby kan se ud over hele byen. Foto: Martin Ravn
Sara Skov Hermansen og Simon Dittmer Madsen fra Billundskolen har lavet et stort tårn, så indbyggerne i den fiktive by Grønby kan se ud over hele byen. Foto: Martin Ravn

Beskidt vand skal renses

Lidt derfra var Johanne Mayarich og Gabriela Karoline Lachman fra Vestre Skole i Grindsted i færd med noget helt andet.

- Vi skal rense noget beskidt vand. Det har vi gjort ved at lægge et kaffefilter i bunden og så lagt noget sand og nogle rensede sten ovenpå. Alt skidtet hænger så fast i stenene og i sandet, forklarede de.

Andre brugte tiden på at lave en rottefælde eller konstruere et spil, der gav motion, mens nogle forsøgte at løse en konkret udfordring fra Danfoss: De skulle lave en kasse, der kan holde bananer kølige på den lange rejse til Danmark.

Eleverne har gennem de seneste måneder arbejdet på at løse en opgave inden for naturfag. Torsdag blev der så dystet om, hvem der havde løst opgaven bedst. Foto: Martin Ravn
Eleverne har gennem de seneste måneder arbejdet på at løse en opgave inden for naturfag. Torsdag blev der så dystet om, hvem der havde løst opgaven bedst. Foto: Martin Ravn

Flere skal have interessen

Det er Naturvidenskabernes Hus, som står for arrangementet, hvor eleverne bliver samlet på tværs af skoler.

- Målet er at få flere unge til at interessere sig for naturvidenskab og de ting, det kan bruges til. Selvom mange måske ikke ender med at tage en naturfaglig uddannelse, fortæller Caroline Vester Villumsen, der som repræsentant for Naturvidenskabernes Hus stod i spidsen for arrangementet.

Hun er klar over, at mange i løbet af projektet har lavet fæle brølere, men det er slet ikke så slemt.

- Det er godt at fejle, for så ved man, hvad man skal ændre og gøre bedre, siger Caroline Vester Villumsen.

Omkring 500 elever fra 20 skoleklasser fra seks forskellige skoler i Billund Kommune havde torsdag byttet de sædvanlige skolebøger ud med praktiske opgaver inden for naturfag. Foto: Martin Ravn
Omkring 500 elever fra 20 skoleklasser fra seks forskellige skoler i Billund Kommune havde torsdag byttet de sædvanlige skolebøger ud med praktiske opgaver inden for naturfag. Foto: Martin Ravn
Nogle elever havde lavet et spil, som var med til at give bevægelse og dermed bedre sundhed til indbyggerne i den fiktive by Grønby. Foto: Martin Ravn
Nogle elever havde lavet et spil, som var med til at give bevægelse og dermed bedre sundhed til indbyggerne i den fiktive by Grønby. Foto: Martin Ravn
Johanne Mayarich og Gabriela Karoline Lachman fra Vestre Skole har lavet en ordning, hvor de ved hjælp fra et kaffefilter, nogle rensede sten og noget sand renser beskidt vand. Foto: Martin Ravn
Johanne Mayarich og Gabriela Karoline Lachman fra Vestre Skole har lavet en ordning, hvor de ved hjælp fra et kaffefilter, nogle rensede sten og noget sand renser beskidt vand. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Grønby skal have rent vand og et højt tårn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce