I 25 år har hun været med til at få Legoland til at blomstre

Fredag 15. marts fejrer Birgit Kjærgaard Møller 25-års jubilæum i Legoland i Billund. PR-foto

I 25 år har hun været med til at få Legoland til at blomstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 15. marts fejrer Birgit Kjærgaard Møller 25-års jubilæum i Legoland i Billund. I den tid hun har været gartner, er parken blevet dobbelt så stor.

Billund: Fredag 15. marts fejrer Birgit Kjærgaard Møller 25-års jubilæum i Legoland i Billund, lyder det i en pressemeddelelse fra Legoland.

Gartnerlivet har altid været sagen for Birgit Kjærgaard Møller. Efter folkeskolen begyndte hun i lære som gartner og efter knap 10 år på en lille planteskole, kom hun i 1994 til Legoland.

Ansættelsen der var med tanken om, at det da måtte være det ypperste. Birgit Kjærgaard Møller ved, at hun ikke var ene om at tænke det. Hun søgte uopfordret et job som gartner i Legoland, fik et sæsonjob, og nu har hun været blandt klodserne i 25 år.

I løbet af den tid er parken blevet dobbelt så stor, og for Birgit Kjærgaard Møller har mængden af arbejde fulgt med udviklingen. De seneste par år har selve gartnerarbejdet dog fyldt mindre, da småskavanker har sat en naturlig begrænsning for hende. I dag foregår flere af Birgit Kjærgaard Møllers arbejdstimer derfor i kontorstolen end med planteredskaber i hånden. Hun er blandt andet med til at planlægge og stille an til store events og etablere nye aktiviteter i forhold til tematisering, beplantning og indkøb af blomster.

Hun er et stort ude- og naturmenneske, og det er fritiden og ferierne også præget af. Tiden går ofte med friske vandreture, gymnastiktimer og leg med børnebørnene. Hun bor på et landsted ved Give sammen med sin mand Peter og en håndfuld dyr.

Birgit Kjærgaard Møllers 25-års jubilæum bliver fejret med en åben reception fredag 15. marts kl. 11 i restaurant Pirate Ship i Legoland.

I 25 år har hun været med til at få Legoland til at blomstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce