Ingen klare signaler fra Banedanmark

Godstog er væsentligt tungere end passagertog. Derfor skal linjeføringen jævne være mere vandret til godstog og det fordyrer anlægsudgifterne væsentligt. Godstrafikken er nu fjernet fra Banedanmarks oplæg, men hvordan de oprindeligt kom ind i projektet er et mysterium. Arkivfoto

Ingen klare signaler fra Banedanmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Banedanmark nægter at svare på, hvordan godstogene pludselig kom i projektet om Billundbanen. Ministeriet stiller sig tilfreds med Banedanmarks beklagelse of sagen.

Give: Det er ikke kun det nye signalanlæg til de danske jernbaner, der volder Banedanmark problemer.

Banedanmark er heller ikke stand til at sende klare signaler om, hvorfor og hvordan der pludselig kom godstog ind i forarbejdet med den rene passagerlinje mellem Vejle og Billund.

Det skriver fagbladet Ingeniøren, der har forsøgt at komme til bunds i det, bladet kalder "Mysteriet om godstogene på Billundbanen".

Banen blev politisk aftalt som en del af Togfonden tilbage i 2014, hvor politikerne afsatte 750 millioner kroner til projektet, der skulle transportere passagerer til og fra Billund Lufthavn.

Men det er væsentligt dyrere at bygge baner til de tunge godstog end til passagertog. Så da Banedanmarks tog godstrafik med i deres planer, betød det at Billundbanen i stedet fik en forventet pris på mellem 1,1 og 1,3 milliarder kroner.

Den fordoblede pris kom frem på styregruppemøde mellem Banedanmark og embedsmænd fra ministeriet.

Der er mange forhold, der undrer i forhold til Banedanmarks tilgang til Billundbane-projektet, og som jeg kan underholde dig om ved lejlighed. Men oplysningen om, at det (inddragelse af godstrafik. red) er en beslutning "truffet af teknikerudvalget" er i al fald objektivt forkert.
Anonymiseret kontorchef i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i mail til ministeriet.

Et ikke-svar

Embedsmændene fra ministeriet var noget forundrede over, hvordan godstogene pludselig havde fundet vej ind i projektet.

- Godstog fremgår ikke af kommissoriet og er fordyrende for projektet, hvorfor Departementet stillede sig uforstående overfor den valgte tilgang, lyder det i et referat fra styregruppemødet mellem Banedanmark og ministeriet, som første gang blev omtalt i Vejle Amts Folkeblad.

Trods mange henvendelser til både Banedanmark og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er der ikke kastet lys over mysteriet.

Det er nemlig ikke lykkes at få Banedanmark til at fortælle, hvorfor man i strid med ønsket fra politikerne bag Togfonden planlagde at bygge en bane med godstog.

Banedanmark har heller ikke ønsket at stille op til interview om sagen. I stedet har presseafdelingen sendt en mail med et citat fra Banedanmarks økonomidirektør Peter Jonasson. Dette citat besvarer på ingen måde spørgsmålet.

- Det var en fejl, at det blev medtaget i de oprindelige beregninger. Vi beklager, at en undersøgelse af godsmulighederne har skabt forvirring. Banedanmark vil selvfølgelig indstille den billigste og bedst mulige løsning i forhold til det politiske opdrag, skriver økonomidirektøren til Ingeniøren.

Som det tidligere har været omtalt i VAF har også ministeriet ønsket en forklaring på, hvordan godstogene kom ind i projektet. Men heller ikke ministeriet har tilsyneladende fået en brugbar forklaring af Banedanmark.

Det fremgår af en aktindsigt, Ingeniøren har fået fra ministeriet. Af en mailkorrespondance mellem ministeriet og Ingeniøren fremgår også, at der heller ikke bliver rykket for svar.

- Banedanmark har erkendt, at det var en fejl, at der i forbindelse med VVM-undersøgelsen til at starte med blev undersøgt og gennemført en offentlig høring af linjeføringer, der tillige kunne benyttes af godstog. På den baggrund har ministeriet ikke forfulgt forholdet yderligere, skriver ministeriets pressechef Mia Josiassen til Ingeniøren.

Interessant er det også. at Banedanmark selv har kunnet finansiere tillægget til vvm-redegørelsen, som var nødvendigt efter godstrafikken blev taget ud. Banedanmark har konsekvent afvist at kunne finde den nødvendige million kroner til at foretage en reel vvm-undersøgelse af linjeføringen over Farre.

Den linjeføring vil være et par hundrede millioner kroner billigere at bygge.

Ingen klare signaler fra Banedanmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce