Iværksættere: Det er gået stærkt for Celina og Christoffers firma

Det er gået hurtigere end ventet for Celina og Christoffer Særkjær med at få en rimelig kundekreds i deres firma, Valentins Vinduespolering. Foto: Martin Ravn

Iværksættere: Det er gået stærkt for Celina og Christoffers firma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Celina og Christoffer Særkjær etablerede Valentins Vinduespolering for et år siden, og det er gået hurtigt med at få opbygget en fast kundekreds.

Grindsted: Da det unge ægtepar Celina og Christoffer Særkjær i august 2017 blev selvstændige med firmaet Valentins Vinduespolering havde de regnet med, at der ville gå et år før de havde fået en rimelig god kundekreds.

Sådan er det slet ikke gået. Det er gået meget bedre og hurtigere end parret havde turde håbe på.

- Det er gået pænt hurtigt. Det antal kunder, som jeg havde regnet med vi ville få på et år, kom på bare en måned. Jeg tror, det var artiklen i aviserne, der gav meget, mener Christoffer Særkjær.

Det er ikke kun vinduespoleringen, der er gået godt. Det er rengøringsdelen også. Så godt, at ægteparret har ansat Celinas lillesøster til at hjælpe til.

Arbejdsfordelingen hos Valentins Vinduespolering er den, at Christoffer klarer vinduerne, mens Celina og hendes søster tager sig af rengøringen.

- Jeg hjælper til med rengøringen, hvor der er behov for det. På den måde kan vi arbejde sammen, og det er det, som er sjovt og som vi gerne ville, og vi er rigtig gode til at arbejde sammen, siger Christoffer Særkjær, der hedder Valentin til mellemnavn.

I det første halve år ordnede Christoffer selv bogføring og regnskaber, men parret har valgt at lade en revisor klare det administrative arbejde.

Celina og Christoffer
Celina Særkjær er 22 år. Hun er fra Grindsted, mens Christoffer Særkjær er fra Skive.Parret mødte hinanden på Færøerne og boede et par år i Herning inden de flyttede til Grindsted i 2016.

I august 2017 etablerede de Valentins Vinduespolering, der klarer rengøringen for firmaer og vinduespudsning for både private og erhvervskunder.
Valentins Vinduespolering fylder ét år. Christoffer Særkjær tager sig især af vinduespudsning og hjælper hustruen og hendes lillesøster med rengøringen. Foto: Martin Ravn
Valentins Vinduespolering fylder ét år. Christoffer Særkjær tager sig især af vinduespudsning og hjælper hustruen og hendes lillesøster med rengøringen. Foto: Martin Ravn

Stadig underleverandør

Celina og Christoffer har kørt meget som underleverandør for andre firmaer, men parret håber, at de snart har så mange kunder selv, at det ikke bliver nødvendigt.

- Jeg er underleverandør for et firma endnu, hvor jeg har to weekender. Ellers er det mest vores egne kunder, og vi kan godt nøjes med det vi har nu. Det er heldigvis udelukkende faste kunder. Det gør det nemmere at planlægge, mener Christoffer Særkjær.

De fleste af Celina og Christoffers kunder er i Grindsted-området. Men de kører også til både Tarm og Varde og ordner vinduer og gør rent.

- Vi kører i en radius af cirka 35 kilometer fra Grindsted. Det gør det logistikken nemmere, siger Christoffer Særkjær.

Det er udelukkende erhvervskunder, som Valentins Vinduespolering har på rengørings-siden, mens det er mest private, der får pudset vinduer - ude og inde.

- Det er ikke målet af få en hel hær af ansatte. Måske en ekstra vinduespudser engang i fremtiden. Sådan som firmaet er nu, kan vi slappe af med det, og det er vigtigt for os, at vi har vores fritid. Firmaet er vokset på en måde, som vi ikke kunne have ønsket os bedre, så vi har bestemt ikke fortrudt, at vi blev selvstændige, siger Christoffer Særkjær.

Iværksættere: Det er gået stærkt for Celina og Christoffers firma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce