Kirkehuset bliver udvidet med en ny sal

Det var ikke bare et, men mange første spadestik, der fredag blev taget til det nye kirkehus i Grindsted. De mange deltagere symboliserer, at udvidelsen af kirkehuset er et fælles projekt med mange interessenter. Foto: Martin Ravn

Kirkehuset bliver udvidet med en ny sal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag blev der taget første spadestik til det byggeri, som allerede er gået i gang: Kirkehuset skal udvides.

Grindsted: Selvom byggeriet allerede er gået i gang, var det fredag, at der formelt blev sat gang i arbejdet med udvidelsen af kirkehuset i Grindsted. Det traditionelle første spadestik foregik i øsende regnvejr, hvilket har allerede på nuværende tidspunkt har været med til at påvirke processen.

- De har lovet at være færdige den 22. oktober. Vi er ganske vist blevet lidt forsinkede, men det håber vi at kunne indhente, fortæller Gudmund Larsen, der er medlem af Grindsted Menighedsråd og sidder i byggeudvalget.

Det er netop det våde forårsvejr, som er den primære årsag til, at håndværkerne har haft lidt udfordringer.

- Det har noget at gøre med, at vejret har været så fugtigt på det seneste. Det har været nødvendigt at køre nogle køreplader ind, så maskinerne ikke dumpede ned, fortæller Gudmund Larsen.

Salen har altid været for lille. Så den laver vi om til kontorer for medarbejderne, og så laver vi en ny og stor sal.
Gudmund Larsen
Regnen silede ned, da der fredag blev taget første spadestik. Regnvejret har allerede givet håndværkerne nogle mindre udfordringer. Foto: Martin Ravn
Regnen silede ned, da der fredag blev taget første spadestik. Regnvejret har allerede givet håndværkerne nogle mindre udfordringer. Foto: Martin Ravn

Ny sal

Det nye byggeri kommer til at betyde, at kirkehusets medarbejdere og daglige besøgende får i alt 149 kvadratmeter mere at brede sig på. Det betyder, at der bliver meget bedre plads til arrangementer, hvor mange mennesker er samlet i huset.

- Vi skal have bygget en ny sal til kirkehuset. Det skal vi, fordi vi har fået ansat nogle flere folk, både ved kirkegården og her på kontoret, siger Gudmund Larsen.

Stedets medarbejdere kan ligeledes glæde sig over, at de kommer til at få en større kantine med bedre køkkenfaciliteter.

Det var ikke bare et, men mange første spadestik, der fredag blev taget til det nye kirkehus i Grindsted. De mange deltagere symboliserer, at udvidelsen af kirkehuset er et fælles projekt med mange interessenter. Foto: Martin Ravn
Det var ikke bare et, men mange første spadestik, der fredag blev taget til det nye kirkehus i Grindsted. De mange deltagere symboliserer, at udvidelsen af kirkehuset er et fælles projekt med mange interessenter. Foto: Martin Ravn

Salen er for lille

Kirkehuset har, som de fleste nok ved, allerede en kirkesal. Den nye bliver dog noget større og vil derfor kunne bruges til flere og andre former for arrangementer en den lille sal. Den vil til gengæld blive bygget om, så den kan bruges til helt andre formål, end det er tilfældet i dag.

- Salen har altid været for lille. Så den laver vi om til kontorer for medarbejderne, og så laver vi en ny og stor sal, forklarer Gudmund Larsen.

En lang række mennesker deltog fredag i første spadestik-arrangementet. De mange deltagere symboliserede, at udvidelsen af kirkehuset er et fælles projekt med mange interessenter.

Kirkehuset bliver udvidet med en ny sal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce