Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Køerne slippes fri på Karensminde

Karensminde har en fin besætning af gamle danske kvægracer, og søndag den 30. april kl. 13 bliver de atter sat på græs. Privatfoto

Køerne slippes fri på Karensminde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag den 30. april bliver der mulighed for at opleve lidt af hvert på Museumscenter Karensminde.

Morsbøl: Søndag den 30. april kl. 13 bliver der mulighed for at se en flok glade køer boltre sig på Museumscenter Karensminde, for da lukkes de ud fra den mørke stald til det grønne græs - og det går altid lystigt til, når køerne slippes fri.

Køerne kommer på græs som led i arrangementet "En forårsdag på Karensminde", der varer fra kl. 10 til 16 og byder på mange landlige oplevelser.

Der er født mange lam på Karensminde i dette forår, og de løber omkring i fårefennen sammen med deres mødre. De voksne får har i løbet af vinteren fået sig en god, tyk pels, og ulden er så lang, at det er tide at klippe dem. Kl. 11 og 13.30 viser Hans Peter Festersen, hvordan man klipper fårene på gammeldags vis med en saks. Bearbejdningen af uld og andre fiber kan man se rundt om på gården og i udstillingsbygningen.

Karensminde har også en frugthave med gamle, danske æblesorter, og på forårsdagen viser Ole Marcussen fra Karensmindes Venner, hvordan man kan pode nye, unge skud fra æbletræer på ældre frugttræer i haven. 

Demonstration af æblepodningen finder sted kl. 11.30 og 14, og som noget nyt kan man medbringe et årsskud fra eget æbletræ og få det podet på en ny grundstamme. Det koster 20 kroner pr. podning.

Der er også mulighed for at få læggekartofler af de 43 sorter på Karensminde med hjem til dyrkning i egen have.

Man kan også se den gamle ambulance, der kørte forbi gården i starten af 1900-tallet på vej ind til sygehuset i Grindsted. Hestevognen kører, og vaffelboden i laden og kaffestuen er åben.