Kommunen vil speede op for behandling af byggesager

Det kræver en byggetilladelse fra kommunen, før et nyt byggeri kan gå i gang. Billund Kommune erkender, at det tager for lang tid, før borgerne får svar på deres ansøgning om byggetilladelse, og man vil derfor arbejde på at få tallet bragt ned. Arkivfoto: Angelina Owino

Kommunen vil speede op for behandling af byggesager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke godt nok, at det i gennemsnit tager 43 dage, før en borger får svar på en ansøgning om byggetilladelse. Derfor vil Billund Kommune bruge ressourcer på at få forkortet behandlingstiden.

Billund Kommune: Det gælder om at have godt med tålmodighed, hvis man sender en ansøgning om en byggetilladelse til Billund Kommune. Ifølge en opgørelse fra Dansk Byggeri er Billund nemlig den kommune i Sydjylland, der er langsomst til at behandle ansøgninger om byggetilladelse.

Hele 43 dage skulle Billund-borgerne sidste år i gennemsnit vente på en afgørelse. Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle de oplysninger, som de har brug for til sagsbehandlingen.

- Så vi kan med sikkerhed sige, at mangelfulde ansøgninger ikke er årsagen til, at det i nogle kommuner kræver en del tålmodighed at få lov til at gå i gang med arbejdet, siger Michael Mathiesen, der er formand for Dansk Byggeri Sydjylland.

Dansk Byggeri mener, at an ansøgning om byggetilladelse bør være færdigbehandlet i løbet af 14 dage.

Så lang tid tager det i andre kommuner
Så mange dage måtte borgerne i andre kommuner sidste år vente på svar, når de har indsendt en ansøgning om en byggetilladelse:

Vallensbæk: 5

Vejle: 24

Vejen: 28

Kolding: 31

Varde: 38

Esbjerg: 41

Billund: 43

Herning: 45

Ikast-Brande: 57

Svendborg: 133

Puklen skal væk

Hos Billund Kommune erkender formanden for teknik- og miljøudvalget, Per Nyhus (DF), at ventetiden for byggetilladelser er for lang.

- Vi har haft en medarbejder, der var sygemeldt, mens en anden var på barsel. Det lykkedes ikke at besætte stillingen med det samme, og derfor har der været en sagspukkel, siger Per Nyhus, der sammen med resten af teknik- og miljøudvalget har besluttet, at der skal afsættes ekstra midler til at få den store sagspukkel ned.

- Vi bliver nødt til at få den pukkel væk, hvis vi gerne vil sælge nogle billetter. Hvis der går for lang tid, fra man søger, til man får svar, kan det skræmme nogle mennesker væk, og vi kan heller ikke være bekendt over for de borgere, som bor her og gerne vil i gang med at bygge en carport eller en garage, at det skal tage så lang tid, siger han.

Svært at få medarbejdere

Helt let er det imidlertid ikke. Det har nemlig vist sig vanskeligt at få besat de ledige stillinger som byggesagsbehandler.

- Der er ikke mange erfarne byggesagsbehandlere at få, og hvis man vil have dem, må man ud og stjæle dem fra en anden kommune, siger Per Nyhus.

Kommunen vil speede op for behandling af byggesager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce