Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kronprinsesse Mary åbner Lego House

Her hjælper kronprinsesse Mary pensionerede Legomedarbejdere med at pakke rygsække til krisecentre. Nu kommer både hun og kronprinsen til Billund for at åbne Lego House. Arkivfoto: John Randeris

Kronprinsesse Mary åbner Lego House

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kronprinsparret bliver blandt de fine gæster, der torsdag den 28. september åbner Billunds nye oplevelseshus Lego House.

Billund: Kronprinsparret vil være med til åbningen af Lego House torsdag den 28. september.

Indvielsesceremonien vil byde på taler fra Kjeld Kirk Kristiansen (3. generationsejer af LEGO Koncernen), Jørgen Vig Knudstorp (Executive Chairman, LEGO Brand Group), Bjarke Ingels (arkitekt, BIG) og H.K.H. Kronprinsesse Mary. Efter den formelle ceremoni vil det være muligt for de inviterede gæster og pressefolk at bevæge sig rundt i de seks forskellige oplevelseszoner, hvor der vil være mulighed for at teste og udfolde kreativiteten.

Uden for selve huset finder den offentlige fejring sted, hvor alle interesserede kan følge ceremonien fra huset via live-stream og efterfølgende indtage de offentlige terrasser, der også byder på sjove LEGO oplevelser.

Der vil desuden være særlige aktiviteter ude foran de lokale butikker i Billund, som i dagens anledning holder åben til kl. 22.

Blandt de indbudte gæster er Kronprinseparret. H.K.H. Kronprinsessen vil, som den sidste taler, klippe det røde bånd og således markere husets officielle åbning. Herefter vil kronprinsparret bevæge sig ud i de forskellige oplevelseszoner i huset.

Oplevelseszonerne er baseret på fire forskellige farver, der hver især repræsenterer et særligt aspekt ved leg og læring. Rød er kreativitet. Blå er kognition, Grøn er det sociale og Gul det emotionelle. Hver farvet zone består af et antal aktiviteter, som engagerer gæsterne i leg.

LEGO House forventer 250.000 betalende gæster om året. Gæsterne forventes at komme fra hele verden - hovedsageligt familier, men også skolebørn, LEGO-ansatte og voksne Lego-fans.