Lange udsigter til frivilligcenter i Grindsted

Inge-Lise Vejs, ÆldreSagen i Grindsted, er påpasselig med at sætte nye ting i gang, for hvor skal foreningen være? Arkivfoto: Joan Karlsen

Lange udsigter til frivilligcenter i Grindsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kun 19 uf af 151 foreninger har svaret på spørgsmål om deres lokalebehov. Billund Kommune ser derfor ingen grund til at stille andet end kommunale lokaler til rådighed.

Grindsted: Kun 19 ud af 151 adspurgte foreninger i Billund Kommune har svaret på forvaltningens spørgsmål om foreningernes lokalebehov.

Undersøgelsen blev besluttet iværksat, efter at frivillige foreninger igen og igen havde fremsat et ønske om bedre lokaleforhold og helst et eget hus. Konklusionen på undersøgelsen, som social- og sundhedsudvalget har på dagsordenen på tirsdag, er nu, at de fleste af foreningerne fortsat har tilfredsstillende forhold i de kommunale lokaler.

Dermed ser udsigten til et egentligt frivilligcenter eller frivillighus, som blev luftet ved Ældresagens kommunalvalgmøde for snart fire år siden, ud til at have lange udsigter. Mødestedet er ganske vist under ombygning lige nu, men et enkelt mødelokale mere her, dækker slet ikke behovet, fastslår Inge-Lise Vejs, formand for ÆldreSagen i Grindsted.

- Vi har stadig ikke fået mere plads, og det, vi kan booke på Mødestedet, dækker slet ikke vores behov. Derfor er vi blevet meget varsomme med at sætte nye ting i gang, for vi har svært ved at se, hvor vi kunne være. Det er ærgerligt, siger hun.

Beskeden fra borgmesteren har været, at der ikke sker mere, før vi ser, om Mødestedets lokaler er nok.
Inge-Lise Vejs

Bedre faciliteter

Forvaltningen konkluderer af undersøgelsen, at der indenfor den eksisterende kommunale bygningsmasse kan findes egnede lokaler, også til de foreninger, der i dag oplever udfordringer. Det drejer sig fortrinsvis om foreninger i Grindsted, der blandt andet giver udtryk for, at de gerne vil bruge ét lokale til alle deres aktiviteter. Det kan de ikke komme til i dag, fordi andre foreninger booker lokalet langt ud i fremtiden. Flere mindre foreninger giver udtryk for, at de ikke har råd til at betale for lokaler i Magion.

Flere foreninger har desuden givet udtryk for, at de kommunale lokale kunne være bedre udstyret end i dag. Foreningerne ønsker blandt andet trådløst internet, teleslynge, mørklægningsgardiner og handicapvenlige forhold. Det er op til politikerne at tage stilling til, om man vil sætte penge af til det.

 

Lange udsigter til frivilligcenter i Grindsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce