Løverne er væk - men bare rolig: De kommer igen!

De ikoniske løver, som siden 1924 har stået foran ejendommen på Hovedgaden 4 i Billund, er væk. Lego lover dog, at de i løbet af foråret vil komme igen, når renoveringen af ejendommen er afsluttet.

Løverne er væk - men bare rolig: De kommer igen!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De ikoniske løver, som siden 1924 har stået foran Ole Kirk Christiansens hus på Hovedgaden 4, er forsvundet. Lego beroliger dog med, at løverne kommer igen, når det aktuelle renoveringsarbejde er afsluttet.

Billund: De velkendte løver, som gennem mange år har stået uden for huset på Hovedgaden 4 i Billund, er forsvundet. Legofans og lokalhistorikere kan dog berolige sig selv og hinanden med, at der vil blive opstillet nogle nye af slagsen - oven i købet nogle, der i højere grad ligner de originale løver.

Hovedgaden 4 i Billund var adressen, hvor Ole Kirk Christiansen skød gang i den virksomhed, der fik navnet Lego. Det var her, familien boede, og det var bag huset, at de første Lego-fabrikker blev bygget. Da huset blev opført i 1924, blev de to stenløver opstillet foran hoveddøren, og det har siden gjort, at huset i daglig Billund-tale går under navnet Løvehuset.

Ole Kirk Christiansens hus på Hovedgaden 4 i Billund blev opført i 1924. Allerede dengang blev der placeret to stenløver foran hovedindgangen, og derfor går huset i dag under navnet Løvehuset.
Ole Kirk Christiansens hus på Hovedgaden 4 i Billund blev opført i 1924. Allerede dengang blev der placeret to stenløver foran hovedindgangen, og derfor går huset i dag under navnet Løvehuset.

Renovering i gang

Huset har gennem de seneste mange år indeholdt Lego Idea House. Her er hele virksomhedens historie blevet fortalt, og alle nye medarbejdere - lige fra pedeller til direktører - har været pålagt en tur gennem huset for at lære mere om historien i den virksomhed, de netop er blevet ansat i.

I dag er en del af indholdet fra Lego Idea House flyttet til kælderen under Lego House, og i sommer blev der sat gang i en renovering af dels Løvehuset på Hovedgaden 4 samt Lego System Huset og den gamle trævarefabrik, som begge har adresse på Systemvej. Som en del af denne renovering vil facaden på Løvehuset få en overhaling, og det er i den forbindelse, at de to gamle stenløver er blevet fjernet.

Løverne kommer igen

Mange borgere har henvendt sig til Lego med spørgsmål om, hvorfor løverne ikke længere står på deres vante plads. De vil dog komme tilbage i løbet af foråret, og Lego fortæller, at løverne vil blive erstattet af nogle nye, som i endnu højere grad ligner de originale løver fra 1924. Disse originale løver blev for nogle år siden udskiftet, da de efterhånden var blevet godt og grundigt medtaget af at have stået udenfor i al slags vejr.

Det forventes, at de to nye løver indtager deres pladser ved hoveddøren på Hovedgaden 4 igen til foråret, når hele renoveringsarbejdet er afsluttet.

Løverne er væk - men bare rolig: De kommer igen!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce