Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Minister står fast: Jernbanen er udskudt

En jernbane til Billund kan ikke komme på tale før 2023. Det slår transportminister Ole Birk Olesen (LA) endnu engang fast over for Billund Kommune. Arkivfoto.

Minister står fast: Jernbanen er udskudt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glem alt om en jernbane til Billund før 2023. Det bliver ikke aktuelt, slår transportministeren fast i et brev til Billund Kommune.

Billund: En ny jernbane mellem Vejle og Billund bliver ikke aktuel på denne side af 2023.

Det har transportminister Ole Birk Olesen (LA) allerede ved en tidligere lejlighed slået fast, og i et svar til Billund Kommune, der har bedt ministeren om at genoverveje sagen. I Billund er holdningen, at en jernbaneforbindelse er nødvendig, og ministeren blev derfor bedt om at fremrykke planerne så meget som muligt.

Men det kan ikke lade sig gøre at lave jernbanen får 2023. Det skyldes, at det først er her, Banedanmark er færdig med at udrulle det nye signalsystem i hele Jylland.

"Jeg mener grundlæggende, det er hensigtsmæssigt, at Banedanmark vælger den strategi for gennemførslen af signalprogrammet, der er mindst risikofyldt. I den forbindelse noterer jeg mig, at Banedanmark vurderer, at risikoen mindskes ved, at nye baner - som f.eks. Billundbanen - først lægges ind i programmet efter 2023, for at leverandøren af signalprogrammet dermed kan fokusere på udrulningen på de eksisterende strækninger," skriver Ole Birk Olesen i sit svar til Billund Kommune.

Billundbanen
En jernbaneforbindelse mellem Vejle og Billund er en del af Togfonden - et forlig, som er indgået mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.Oprindeligt var det meningen, at banen skulle stå færdig i 2019, men den er flere gange blevet udskudt.

Nu slår transportministeren fast, at det ikke bliver på denne side af 2023, at banen bliver anlagt.

Udskudt

Det er fra flere sider blevet noteret, at det nye signalsystem allerede om tre år vil være udrullet på Vejle-Struer-strækningen, hvor en kommende Billundbane skal kobles på. Det har imidlertid ingen betydning, fastslår ministeren.

"Udskydelsen af den forudsatte ibrugtagning af Billundbanen, som ikke er en del af det eksisterende signalprogram, skyldes således, at leverandøren af signalprogrammet ikke kan tage nye opgaver ind, før de igangværende opgaver er afsluttet. Det er af mindre betydning, at signaludrulningen på strækningen Vejle-Struer forventes gennemført i 2020, idet udrulningen af signalprogrammet i hele Jylland forventes afsluttet i 2023," skriver Ole Birk Olesen.

Dermed bliver det altså tidligst i 2024, at det bliver muligt at tage toget fra Vejle via Jelling til Billund Lufthavn og til et nyt stoppested ved Legolands hovedindgang.