Nyt byggeri på Bogfinkevej bliver højst i tre etager

Det er Grindsted Ejendomsselskab ved Per Terkelsen, som ejer ejendommen på Bogfinkevej 7 i Billund. Planen er at bygge en etageejendom, men Billund Kommune vil ikke tillade et byggeri i de ønskede fire etagers højde.

Nyt byggeri på Bogfinkevej bliver højst i tre etager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et ønske om at bygge en ny ejendom i fire etagers højde på Bogfinkevej i Billund bliver ikke imødekommet. Billund Kommune vil ikke give tilladelse til, at der på stedet kan bygges højere end tre etager.

Billund: Endnu et byggeri, der skyder godt op i luften, kan være på vej i den centrale del af Billund. Det er Grindsted Ejendomsselskab A/S ved Per Terkelsen, der på grunden Bogfinkevej 7 i Billund har ønsker om at opføre en ejendom i fire etagers højde med plads til i alt 20 boliger.

Så omfattende kommer projektet dog ikke til at blive, hvis det ender med at blive realiseret. Politikerne i teknik- og miljøudvalget har behandlet ansøgningen, og de er ikke indstillede på at give tilladelse til, at et nyt byggeri kan komme helt op i fire etagers højde.

- Vi er blevet enige om at imødekomme, at der kan bygges i op til tre etager. Det vil vi gøre for at tilgodese naboerne, for stedet ligger jo inde midt i et parcelhuskvarter, siger Per Nyhus (DF), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Billund Kommune.

Vi er blevet enige om at imødekomme, at der kan bygges i op til tre etager. Det vil vi gøre for at tilgodese naboerne, for stedet ligger jo inde midt i et parcelhuskvarter.
Per Nyhus (DF), formand, teknik- og miljøudvalget

Bygherre undrer sig

Kommunen er dermed villig til at sætte gang i arbejdet med en ny lokalplan, selvom alle ønsker for lokalplanen ikke ser ud til at blive opfyldt.

Per Terkelsen, som står bag ansøgningen, er overrasket over meldingen om, at han ikke umiddelbart får lov til at bygge i fire etagers højde.

- Det undrer mig lidt, for Legos byggeri ved siden af er i fire etager, siger Per Terkelsen med henvisning til byggeriet på Ole Kirks Vej. Her blev der i 2017 bygget etageejendomme i både tre og fire etagers højde. Her er der indrettet lejligheder, som ikke bliver lejet offentligt ud, men som Lego bruger til at huse nogle af deres medarbejdere, som har behov for en bolig i Billund.

Ser tiden an

Hvorvidt Per Terkelsen fortsat vil gennemføre sit projekt, men kun i tre etager, ved han på nuværende tidspunkt ikke noget om.

- Det må jeg tage stilling til, når jeg finder ud af, hvor meget det påvirker bebyggelsesgraden, og hvor meget der kan bygges, siger han.

Per Terkelsen fik for nylig nej til at bygge en ejendom i fem etager i Vestergade i Grindsted. Også her ville politikerne kun gå med til et byggeri i tre etagers højde.

Nyt byggeri på Bogfinkevej bliver højst i tre etager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce