Nyt 'instrument' indviet på Filskov Friplejehjem med kransekage og bobler

Den røde snor klippes til Mytunes. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Nyt 'instrument' indviet på Filskov Friplejehjem med kransekage og bobler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejret holdt heldigvis tørt, da den nye "Mytunes" skulle indvies på friplejehjemmet i Filskov.

Filskov: Tirsdag eftermiddag blev der både serveret kransekage og bobler, da en ny musisk opstilling blev indviet på Filskov Plejehjem.

Der er tale om en såkaldt "Mytunes", der består af en række små rør, der hver har en bestemt tone. Ved at slå på rørene fra venstre til højre fremkommer en bestemt melodi, i plejehjemmets tilfælde er det "Jeg ved en lærkerede."

- Dette er endnu en aktivitet til vores sti, og jeg håber, at mange af jer, vil benytte jer af den, sagde leder af Filskov Friplejehjem, Marianne Lübker.

Da Mytunes allerede har været opsat en måned, er der flere af beboerne, som har prøvet instrumentet af.

- Jeg synes, det er rigtig fint, at vi har fået sådan en, sagde Ejner Olesen, der er en af beboerne.

Efter at den røde snor var blevet klippet over, blev alle beboerne inviteret indenfor til kaffe og kage.

Indvielsen skulle fejres. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Indvielsen skulle fejres. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Lys i øjnene

Ifølge aktivitetsmedarbejder, Dorte Mouritsen, er den nye aktivitet mere end blot underholdning.

- Den giver beboerne en succesoplevelse, når de kan spille et instrument. Du kan ligefrem se det i deres ansigter, at de får lys i øjnene, når det lykkes, sagde Dorte Mouritsen.

Det er Filskov Friplejehjems Venner, der har ansøgt om midler til at få denne musiske oplevelse til plejehjemmet, og de håber, at de kan skaffe endnu et 'instrument'.

- Vi vil rigtig gerne have en særlig xylofon i forskellige farver med tilhørende noder, forklarer Sonja Laustsen, der er formand for vennekredsen.

Instrumenterne er dog dyre, så vennerne må endnu engang ud og søge ved forskellige fonde. Indtil da kan beboerne gøre brug af Mytunes og de andre aktiviteter som sanse- og køkkenhaven på stien rundt om plejehjemmet.

Ejner Olesen (i midten) er også glad for den nye aktivitet. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Ejner Olesen (i midten) er også glad for den nye aktivitet. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Flere af beboerne var mødt op til indvielsen. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Flere af beboerne var mødt op til indvielsen. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Nyt 'instrument' indviet på Filskov Friplejehjem med kransekage og bobler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce