Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nyt vikarfirma i Sdr. Omme

Rune Rovsing Richard står sammen med to investorer bag nyt vikarfirma i Sdr. Omme. Privatfoto

Nyt vikarfirma i Sdr. Omme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

sdr. omme - Voldsomme og voldelige klienter kan være en udfordring for socialrådgivere og pædagoger.

Det betyder, at sygemeldinger på grund af stress og dårligt arbejdsmiljø er ikke ualmindelige i visse afdelinger, eller på nogle bosteder.

Det kender Rune Rovsing Richardt fra Sdr. Omme en del til. Han er uddannet socialrådgiver og har igennem de senere år arbejdet i netop sådanne stillinger, som på samme tid stiller store krav til medarbejdernes psyke og faglighed. Igennem to år har han været uddannelsesansvarlig i et mellemstort vagtfirma, Contego Security, som har beskæftiget sig netop med pædagogisk sikkerhed, men nu starter han et nyt firma op og det er HRM Vikarservice ApS.

- De to ejere af Contego Security blev i foråret 2014 enige om at gå hver til sit. Det ene ejer tog de fleste medarbejdere og opgaver med sig over i et nyt vagtfirma. Den anden ejer kom sammen med yderligere en investor og spurgte, om vi tre ikke skulle starte et firma op sammen, med mig som direktør, og efter lidt betænkningstid sagde jeg ja, under den forudsætning, at jeg måtte udtænke et lidt anderledes koncept til dette firma. Resultatet er et vikarbureau med speciale i psykisk og fysisk robuste socialrådgivere/pædagoger og lignende, fortæller Rune Rovsing Richard.

Han har tidligere været selvstændig i Billund med et vagtfirma, men valgte i 2007 at afhænde firmaet for at tage til fronten i Afghanistan. Efterfølgende tog han en livvagtsuddannelse ved jægerkorpset og har været udsendt tre gange som livvagt i Bagdad. I 2010 begyndte han at læse til socialrådgiver, samtidig med at han arbejdede på fuld tid på et jobcenter ved siden af.

I 2012 fik han arbejde som Training maneger (uddannelsesleder) i et civilt vagtfirma, med omkring 40 ansatte indenfor pædagogisk sikkerhed.

Denne stilling var på 100 timer om måneden og den havde Rune ved siden af, samtidig med at han også blev udnævnt til projektleder på fuldtid i Jobcentret. Begge stillinger havde Rune samtidig med at han gjorde sin socialrådgiveruddannelse færdig. Derfor skræmmer udsigten til mange arbejdstimer i forbindelse med opstart af det nye firma ham heller ikke. Tværtimod ser han frem til de personlige og faglige udfordringer.