Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ønske: Flere varme hænder!

Alle ni partier, som stiller op til kommunalvalget i næste måned, var repræsenteret, da der torsdag aften blev debatteret sundheds- og ældrepolitik i Ungdomsgården i Grindsted.

Ønske: Flere varme hænder!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På torsdagens vælgermøde arrangeret af Ældre Sagen blev det blandt andet diskuteret, hvordan de 8,5 millioner kroner, som er afsat som ekstra midler på ældre området, skal bruges. Flere gav udtryk for et stort ønske om flere varme hænder.

Billund: Der er behov for flere varme hænder i den kommunale ældrepleje.

Så langt syntes paneldeltagerne i torsdagens vælgermøde at være enige. Men hvordan Billund Kommune fører en politik, som hjælper til, at der også på den lange bane vil være midler til området, og hvor det er vigtigst at prioritere, var der knap så meget enighed om.

Det var Ældre Sagen, som arrangerede torsdagens vælgermøde på Ungdomsgården i Grindsted, og derfor var det naturligt nok sundheds- og ældrepolitikken, som var på dagsordenen. Her endte diskussionen i flere omgange på de varme hænder.

- Det er ikke i orden, at man som ældre borger, der har brug for hjælp, kan få 33 minutters hjemmehjælp hver tredje uge, lød det eksempelvis fra Susanne Mathiesen (SF).

Er frivillige bare gratis arbejdskraft for kommunen?
Det sagde de også...
"Vi skal have en værdig ældrepleje. Vi skal have minut-tyranniet væk, og så skal vi have tilliden til personalet tilbage." - Ann Charlotte Vilstrup (S)"Friplejehjem? Arhh... det her er en kerneopgave, vi som kommune skal kunne løfte." - Ulrich Kristensen (R)

"Man hører om folk, der sidder i deres kørestol, fordi personalet ikke har tid til at lægge dem i seng. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt." - Allan Munk Nielsen (K)

"Det er fællesskabets ansvar at hjælpe de ældre medborgere, som ikke længere er i stand til at klare det selv. Vi har et fælles ansvar for, at vi alle sammen har det nogenlunde fornuftigt." - Susanne Mathiesen (SF)

"En af mine store drømme for Grindsted er et fællesskabshus. Et hus, hvor der kan dyrkes alverdens form for fællesskab." - Kai Bayer (Grønne Liste)

"Det er svært at brokke sig over noget i kommunen, for det går jo egentlig meget godt. Men tingene kan altid blive lidt bedre." - Nicolai Friis (LA)

"Vi vil arbejde for at undgå unødvendig dokumentation. Konsulenter og regneark skal smides ud, og arbejdsglæden skal tilbage blandt medarbejderne." - Ole Marcussen (Borgerlisten)

"Vi har de plejecentre, som vi skal have. Der skal ikke lukkes nogle. Og vi har de nattevagter, som vi skal have." - Per Nyhus (DF)

"Økonomi og erhvervsliv. Det er forudsætningerne for, at vores kommune kan fungere optimalt." - Ib Kristensen (V)

8,5 mio. ekstra kroner

Billund Kommune har i budgettet for 2018 streget en opbygget gæld - eller negativ opsparing, som det hedder, hvis man skal være politisk korrekt - på ældreområdet. Derudover er området blevet tilført 8,5 millioner kroner.

Hvad disse penge skal bruges til, var ligeledes et emne, som var til debat blandt panelets deltagere og blandt de ganske mange tilhørere, hvoraf flere gav udtryk for, at flere varme hænder var særdeles velkomne.

LA: Mere forebyggelse

Men varme hænder er ikke alt, og måske er det i virkeligheden bedre at sætte ind nye steder for at få midlerne til at række længst, lød forslaget fra en af de nye kandidater.

- Vi skal arbejde mere med forebyggelse. Det vil være optimalt, hvis de ældre kan få lidt mere motion og lære, hvordan man holder sig i gang, så det varer længst muligt, inden de får et behov, sagde Nicolai Friis (LA), der er på stemmesedlen for første gang.

Fra flere sider lød det, at mere arbejdsglæde hos medarbejderne kan være ensbetydende med en stor besparelse i pengekassen.

- Vi har for høj en sygefraværsprocent. Det er der slet ingen tvivl om, og det skal vi have gjort noget ved, sagde Ib Kristensen (V).