Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Politikere fik børnebrillerne på

Alle medlemmer af byrådet fik tirsdag aften udleveret et par børnebriller af BUPL. En forskønnelse, vil nogle sikkert mene, men brillerne kom dog af, da den mere seriøse politiske dagsorden blev indledt. Foto: Alex Hermann

Politikere fik børnebrillerne på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BUPL sendte tirsdag aften et klart budskab til de lokale politikere forud for budgetforhandlingerne.

Billund Kommune: I de kommende budgetforhandlinger er det vigtigt, at politikerne husker at prioritere børneområdet.

Det mener i hvert fald BUPL - Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund - som på tirsdagens byrådsmøde opfordrede de siddende kommunalbestyrelsesmedlemmer til at tage barnets perspektiv - at tage børnebrillerne på.

Den sidste del ville de fremmødte BUPL-medlemmerne gerne hjælpe politikerne med, så der blev uddelt diverse papirer med fakta omkring børneområdet samt et par ganske særprægede briller.

- Vi har valgt at dele nogle briller ud, hvor der står på, at det er børnebriller. Vi vil gerne have, at politikerne ser på de kommende budgetforhandlinger med børnebriller, forklarede Annika Hundebøl Søndergaard, som er fællestillidsrepræsentant for BUPL-medlemmerne i Billund Kommune.

Dette skal du vide om budget 2018 i Billund Kommune

Vil leve op til brandet

Pædagogerne kunne blandt andet godt tænke sig bedre normeringer i Billund Kommunes daginstitutioner - altså flere hænder om at passe børnene - og det løfte er i hvert fald nogle af partierne i byrådet villige vil at se nærmere på.

- Vi kunne godt tænke os, at der var mere fokus på at leve op til det brand, som det er at være Børnenes Hovedstad, sagde Annika Hundebøl Søndergaard.

Det er i løbet af de kommende uger, at puslespillet om næste års budget vil blive lagt. Budgettet bliver endeligt vedtaget i forbindelse med byrådets 2. behandling, som finder sted tirsdag den 10. oktober.