Skulpturen Flodfine: Prins Henrik har sat sit aftryk i Billund

Skulpturen var en gave fra Kjeld og Camilla Kirk Kristiansen til Skulpturpark Billund. Arkivfoto

Skulpturen Flodfine: Prins Henrik har sat sit aftryk i Billund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prins Henriks kunst har sat sit aftryk i Billund med fabeldyrskulpturen Flodfine. Den er en gave fra Kjeld og Camilla Kirk Kristiansen til Skulpturpark Billund.

Billund: I april 2016 fik Skulpturpark Billund en ny "beboer", et fabeldyr, skabt i bronze af Prins Henrik og foræret til skulpturparken af Kjeld og Camilla Kirk Kristiansen.

Kirsten Vagtholm, formand for Skulpturpark Billund, mødte prins Henrik, da hans skulptur Fabeldyret i 2016 blev foræret til skulpturparken. I forbindelse med afsløringen var der arrangeret en privat frokost, hvor Kirsten Vagtholm holdt tale for prinsen. Her citerede hun fra et af hans vemodige digte om ensomhed og sagde blandt andet, at hun ikke håbede, at Fabeldyret ville komme til at føle sig alene i Billund. Det var prinsen glad for, husker Kirsten Vagtholm, som også nød den lejlighed, hun her fik til at tale med prins Henrik.

- Prins Henrik var et meget vidende menneske og kulturelt meget velfunderet. Når man talte med ham, kunne man mærke det. Der er ingen tvivl om, at han har været en stor gevinst for både dronningen og for landet som sådan. Desuden var han meget imødekommende og venlig og nem at være sammen med, husker Kirsten Vagtholm.

Børn gav den navn

I august 2016 fik Fabeldyret et kælenavn, Flodfine, et navn, som blev valgt mellem 50 forslag til, hvad den specielle skulptur skulle kaldes. At skulpturen overhovedet fik et navn udover det officielle, Fabeldyret, skyldtes en opfordring fra prins Henrik.

Det var Simon Pedersen fra Grindsted, som løb med sejren for det bedste navn, som han havde fundet på, fordi han syntes, at skulpturens krop minder om en flodhest, og ud af munden kommer en delfin. Deraf navnet "Flodfine".

Fabeldyret Flodfine kan ses cirka midt i Skulpturpark Billund.

Skulpturen Flodfine: Prins Henrik har sat sit aftryk i Billund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce