Skuffende fremmøde i Teglgaardshallen

Formanden for Bobtimisterne i Krogager, Herluf Hansen, er skuffet over fremmødet til orienteringsmødet omkring aktivitetsdag til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Arkivfoto: John Randeris

Skuffende fremmøde i Teglgaardshallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kun få dukkede op til orienteringsmøde om aktivitetsdag den 10. august til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

Krogager: Enten har foreninger og andre ildsjæle i Stenderup-Krogager misforstået noget, eller også er der ikke den store interesse for det initiativ, som Bobtimisterne i Krogager har taget i forbindelse med Stafet for Livet.

For det er en kendsgerning, at til det orienteringsmøde, som blev holdt i Teglgaardshallen tirsdag aften var der kun få, der dukkede op.

Bobtimisterne har indgået et samarbejde med Stafet for Livet i Filskov om at lave nogle aktiviteter i Stenderup-Krogager lørdag den 10. august i og omkring Teglgaardshallen. Det overordnede formål er at samle en god portion penge til Kræftens Bekæmpelse.

- Der mødte kun ganske få op til orienteringsmødet. Det var skuffende, men jeg ved ikke om folk har misforstået indkaldelsen, så de fejlagtigt har troet, at det først var den 10. august. Meningen med mødet var at få idéer til aktiviteter på dagen frem på bordet, fortæller formanden for Bobtimisterne i Krogager, Herluf Hansen, der står bag initiativet.

Bobklubben har dog alligevel besluttet at arbejde videre med at få stablet en aktivitetsdag på benene i Krogager.

- Nu går vi lige og vender tingene, og så er der jo snart byfest i Stenderup-Krogager. Der vil vi forsøge at få foreninger og andre i tale. Det kommer blandt andet til at ske i forbindelse med vores bob-spil, fortæller Herluf Hansen, der som altid er optimist.

Hvis alt andet glipper, er det planen, at Bobtimisterne selv vil sørge for at få afviklet en aktivitetsdag den 10. august.

Skuffende fremmøde i Teglgaardshallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce