Stor have - og fritids-messe på Museumscenter Karensminde

Der er noget for hele familien på Museumscenter Karensmindes store have- og fritidsmesse søndag 26. maj. PR-foto

Stor have - og fritids-messe på Museumscenter Karensminde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man kan opleve alverdens håndværk og planter til Karensmindes store arrangement søndag 26. maj.

Billund: Kreativiteten og haveinspirationen er i fuldt flor på Karensminde, når du igen i år kan opleve alverdens håndværk og planter til Museumscenter Karensmindes store have- og fritidsmesse søndag 26. maj kl. 10-16.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra museumscentret. - De mange forskellige boder vil byde på alt fra planter, blomster, frø, syning, mad, træ- og malearbejde. Man kan opleve demonstration af forskellige fritidshåndværk samt syltning, kogning og bagning med rabarber. Det er også sæson for nye kartofler og friske danske jordbær, som du kan købe med hjem denne dag. I år finder du de mange boder rundt om gården, i laden og udstillingsbygningen.

Haveentusiast fortæller

- Prøv for eksempel at kigge forbi udstillingsbygningen, hvor du både kan købe og smage den helt nye øl Karensmindes Ale, som er brygget med ingredienser ude fra museumsgården. Som et inspirerende indslag på dagen har vi inviteret haveentusiast Karl Kristensen til at fortælle os om årstidens planter i haven fra forår til vinter. Han medbringer også planter, man kan købe efter foredraget, lyder det i pressemeddelelsen.

Foredraget "Planter fra forår til vinter" ved Karl Kristensen foregår kl. 13.30 i udstillingsbygningen. Der er aktiviteter overalt på Karensminde og til alle aldre. Kaffestuen er åben, og i laden kan du købe vafler, te, kaffe og vand. Der er denne dag højere entrépris end normalt: Børn under 18 år har som altid gratis adgang. Have- og fritidsmessen er arrangeret i et samarbejde mellem: Hejnsvig-Vorbasse-Grindsted Havekreds, Karensmindes Venner og Billund Kommunes Museer.

Stor have - og fritids-messe på Museumscenter Karensminde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce