Tre på stribe: Ny butik på genbrugsstrøget indviet med pølser og velsignelse

Indre Missions formand Hans-Ole Bækgaard lyste velsignelsen over butikken og de fremmødte.Foto: Martin Ravn

Tre på stribe: Ny butik på genbrugsstrøget indviet med pølser og velsignelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu har Grindsted tre genbrugsbutikker i Vestergade. IM Genbrug blev indviet med velsignelse.

Grindsted: Ved onsdagens indvielse af IM Genbrug i Vestergade 134 blev der både fremsagt bøn, lyst velsignelsen - og serveret grillpølser. 150 havde Frank Fyhn klar, og med mylderet ved indgangen, før den røde snor blev klippet, tyder alt på, at han nok skulle få udsolgt.

Genbrugsbutikken er den første genbrugsbutik, Indre Mission har åbnet i ti år. Genbrugschef Jonas Laugesen fortalte ved åbningen, at han lige var trådt til i foråret, da han fik et opkald fra Jytte Bechmann i Grindsted: Vi skal åbne en genbrugsbutik i Grindsted!, lød det i den anden ende.

- Kort efter ringede Jytte igen. Nu havde hun fundet bygningen. Siden er det bare gået stærkt, og jeg ved, at I frivillige har knoklet for at blive klar. Det er en stor fornøjelse at være her i dag, sagde han og overlod saks med sløjfe til Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission.

Store og små kunder stod klar til at se, hvad IM Genbrug rummer. Foto: Martin Ravn
Store og små kunder stod klar til at se, hvad IM Genbrug rummer. Foto: Martin Ravn

Genbrugsstrøget

Med indvielsen fik gaden slået sin status som genbrugsstrøg fast. Her er også Kirkens Korshær, Mission Afrika og rundt om hjørnet på Fælledvej Wutomi Genbrug, der havde sendt repræsentanter ud for at se, hvad de har af gode sager hos "konkurrenten".

En af dem, der benyttede sig af, at der nu er flere genbrugsbutikker på række, var Rebecca Meri fra Kroatien, som for tiden er på besøg hos sin tante Marie Embo i Grindsted. Hun stod klar i køen med en stor skål under armen. Den havde kun købt inde hos Kirkens Korshær.

Kunderne stod i kø til både gode tilbud og en grillpølse, da IM Genbrug i Vestergade blev indviet. Foto: Martin Ravn
Kunderne stod i kø til både gode tilbud og en grillpølse, da IM Genbrug i Vestergade blev indviet. Foto: Martin Ravn

Frivillige

Indenfor fik de frivillige, Jeanette Petersen og Birgitte Laursen, hurtigt travlt ved kassen. Selv om der var sved på panden over, synes de begge, det er fedt at være med i frivilliggruppen i butikken.

- Jeg har tidligere været i Frelsens Hær, og da jeg så, at butikken her var på vej, meldte jeg mig. Det sammenhold, vi har bygget op, mens vi har indrettet butikken, det er bare fantastisk, sagde Birgitte, som lige nu går hjemme og håber på snart at kunne få førtidspension. Hun satser på at være i butikken fire dage om ugen.

Jeanette, der også er besøgsven i Ældresagen, nøjes med en ugentlig vagt.

- Så ser vi lige, hvordan det gør. Jeg har jo også en familie at passe, sagde hun.

IM-formand Hans-Ole Bækgaard klippede den røde snor. Foto: Martin Ravn
IM-formand Hans-Ole Bækgaard klippede den røde snor. Foto: Martin Ravn
Rebecca Meri fra Kroatien er på besøg hos sin tante i Grindsted, Marie Embo, siddende, og havde en skål under armen fra nabobutikken. Hun var klar til at se, hvad IM Genbrug kunne byde på.  Foto: Martin Ravn

Jeanette Petersen, til venstre, og Birgitte Laursen, er frivillige. Foto: Martin Ravn

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce