Turistkoordinator forventer en bedre sæson i 2019: - Lego Castle Hotel vil smitte af på hele Billund

En hel Lego-oplevelse er, hvad der venter børnefamilier i 2019 i Billund. Nu kan man besøge Legoland og Lego House - og sove i et slot med den ultimative legooplevelse. Arkivfoto

Turistkoordinator forventer en bedre sæson i 2019: - Lego Castle Hotel vil smitte af på hele Billund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens den vedvarende sommervarme i 2018 fik overnatningstallene til at boome ved kysterne, var stigningen i overnatningstallet i Billund og omegn noget mere beskedent. Flere nyheder tyder på, at 2019 bliver en væsentligt bedre sæson i Billund.

Billund Kommune: Næsten 1,4 millioner overnatninger blev det til i Billund og Billund Kommune i 2018. Det viser tal fra VisitDanmark. En stigning på 0,07 procent i forhold til året før - og lidt mindre, end man havde regnet med ved Billund ErhvervsFremme.

- Vi havde håbet på en lidt større fremgang, men det er faktisk et ganske godt resultat alligevel, for oplevelserne i Billund kombineret med konstant, høj sommervarme er ikke den bedste cocktail. Det bedste vejr for Billunds attraktioner er klassisk dansk sommervejr med lidt regn i ny og næ, så sommervarmen i 2018 tog lidt fusen på os, siger Louise Lolk Buchholt, turistkoordinator ved Billund ErhvervsFremme.

Hun henviser til, at sidste års gode sommervejr fik turister til at søge mod sand og vand ved kysterne - noget, der også bekræftes af tallene, der viser, at for eksempel Varde oplevede et have et rekordstort antal besøgende i sommermånederne.

Hun mener, at det kunne være gået langt værre for Billund.

- For mig ligner det, at Lego House har genereret de ekstra turister, som vi ellers ville have manglet, siger Louise Lolk Buchholt.

Billund kommer til at kunne noget helt særligt med et overdådigt, tematiseret hotel bygget som et slot ved siden af Legoland og Lego House. Det tager børnefamiliens ferieoplevelse til et helt nyt og meget gennemført niveau.
Louise Lolk Buchholt, turismekoordinator, Billund ErhvervsFremme
Turister
Hvor mange, der præcist aflægger besøg i Billund årligt som turister, er ikke opgjort, men Billund ErhvervsFremme gisner om 2,5-3 millioner turister.Det overordnede mål for Legoland Billund resort er at være verdens bedste feriedestination for børnefamilier.

Udsolgt i åbningsweekend

Billund har endnu en gang haft langt flest danske turister - flere end 700.000, mens Norge og Sverige følger som nr. to og tre i besøgstallet. Herfra er der kommet cirka 150.000 turister fra hvert land.

Louise Lolk Buchholt forventer, at det går fremad med antallet af turister i 2019.

- Lego Castle Hotel åbner den 29. marts med alt udsolgt i hele åbningsweekenden. Nyheden vil helt sikkert generere ekstra turister. Det er i en lidt dyrere prisklasse, men jeg tror, det vil smitte af på det øvrige Billund, for mange vil måske vælge at give deres børn oplevelsen med én overnatning i kommunen efterfølgende. Lego er desuden netop blevet udnævnt til et af verdens stærkeste brands. De har endda slået Disney, så mon ikke det også vil smitte af særligt på udenlandske turister, der gerne vil opleve Lego på helt tæt hold, forudser Louise Lolk Buchholt.

Hun ser flere tegn på, at Billund endnu ikke har nået sit fulde potentiale for turister.

- Også Lalandia bygger nye huse, og lufthavnen udvider og oplever en stigning af passagerer og nye flyruter, siger Louise Lolk Buchholt, der er klar til at tage imod turisterne.

Således kommer byens gratis shuttlebus i Billund til at køre i to måneder i år, og også turistinformationens seneste tiltag, en grøn tuk-tuk, skal ud at køre igen - nu med ny indretning og udseende.

Turistkoordinator forventer en bedre sæson i 2019: - Lego Castle Hotel vil smitte af på hele Billund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce