Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tv-kok i Billund: - Lam smager jo, så sokkerne falder af!

Omkring et dusin slagtere fra Coop-butikker i det meste af Sydjylland var mandag samlet foran Super Brugsen. Her holdt tv-kokken Claus Holm et mindre seminar omkring lammekød. Foto: Keld Stampe.

Tv-kok i Billund: - Lam smager jo, så sokkerne falder af!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring et dusin slagtere fra diverse Coop-butikker i Sydjylland var mandag samlet foran Super Brugsen i Billund til et mindre seminar om lammekød. Tv-kokken Claus Holm stod for undervisningen.

Billund: Det var et kendt ansigt, som mandag eftermiddag havde tændt op i grillen foran Super Brugsen i Billund. Kokken Claus Holm, som især er kendt for sin medvirken i tv-programmet "Go' appetit", havde samlet en række slagtere fra diverse Super Brugsen- og Kvickly-forretninger i området for at give dem ny inspiration til lammekød.

- Vi vil gerne gøre noget ud af at skabe noget inspiration og vise slagterne, hvordan man gør. Vi vil gerne vise folk, at det faktisk er ret nemt, forklarede Claus Holm, mens han jonglerede med lammekødet på den medbragte gasgrill.

De fleste danskere spiser primært kød fra køer eller svin, og det vil Claus Holm gerne være med til at slå en slag for, at der bliver ændret på. Han mener heller ikke, at der er nogen speciel god grund til, at mange pr. automatik holder nallerne væk fra lammekødet.

- Der er mange myter omkring lam, at det bare smager af uld. Men det her kød smager jo, så sokkerne falder af, lyder det fra tv-kokken.

Der er mange myter omkring lam, at det bare smager af uld. Men det her kød smager jo, så sokkerne falder af.
Claus Holm, tv-kok

Ligesom med fisk...

Når der ikke er så vanvittigt mange danskere, som ynder at stille lammekød på middagsbordet, mener Claus Holm, at det har en ganske særlig begrundelse - og det er i hvert fald ikke smagen:

- Det er, fordi folk én gang har fået en dårlig oplevelse. Det er ligesom med børn og fisk. Hvis et barn én gang har fået en mundfuld torsk, hvor der var ben i, så gider de aldrig mere have fisk, lyder det fra tv-kokken, som havde omkring et dusin slagtere i audiens foran Super Brugsen.

Giver inspiration

Claus Holm har gennem en årrække været tilknyttet Coop, og seks steder i landet tager han rundt til butikker for at holde kurser for slagterne. Denne gang var turen altså kommet til Billund, hvor slagtere fra Sydjylland var samlet.

- Det er meningen, at Claus Holm skal vise slagterne, hvordan man kan være kreativ og sælge nogle flere idéer til kunderne om, hvordan man kan lave lam på nye og anderledes måder, siger Steven Nielsen, uddeler i Super Brugsen i Billund.

Tv-kok i Billund: - Lam smager jo, så sokkerne falder af!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.