Vejdirektoratet indkalder til borgermøde om Billund-motorvej

Hvis der kommer en motorvej forbi Billund, kommer det til at vare nogle år endnu. Vejdirektoratet har sat gang i arbejdet med en VVM-undersøgelse, og den anledning er borgerne inviteret til et møde for at komme med deres holdning til projektet. Det finder sted den 15. juni i Billund Idrætscenter. Arkivfoto: Morten Marboe.

Vejdirektoratet indkalder til borgermøde om Billund-motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad skal Vejdirektoratet være opmærksomme på i undersøgelsen af en mulig ny motorvej fra Haderslev forbi Billund til Give? Det spørgsmål bliver stillet til Billund-borgerne på et åbent møde den 15. juni.

Billund: En mulig motorvej Haderslev forbi Billund og til Give er så småt på tegnebrættet, og i løbet af de kommende uger bliver borgerne spurgt om deres holdninger til sådan et projekt.

Tre steder bliver der holdt borgermøder om projektet, og torsdag den 15. juni er det i Billund Idrætscenter, at der er mulighed for at få sine holdninger og idéer frem.

- Vi vil gerne have nogle indspark til, hvad vi skal være opmærksomme på i den indledende undersøgelse. Vi efterlyser ting, som vi ikke nødvendigvis er helt opmærksomme på, fortæller Leif Hald Pedersen, som er projektleder hos Vejdirektoratet.

Arbejdet med den muligvis kommende vej er stadig i den indledende fase, og det er en såkaldt VVM-undersøgelse, som Vejdirektoratet nu er gået i gang med. Når sådan en undersøgelse ligger klar, skal politikerne i Folketinget på den baggrund beslutte, om der skal arbejdes videre med vejen eller ej.

- Mange vil nok efterlyse, hvor vejen kommer til at ligge. Det ved vi ikke endnu, i hvert fald ikke ret detaljeret. Men vi kan fortælle om processen, og man kan komme ud af busken, hvis man har nogle synspunkter og overvejelser, siger Leif Hald Pedersen.

Borgermøder
Det er torsdag den 15. juni klokken 19, at Billund Idrætscenter danner rammen om borgermødet. Her vil repræsentanter fra Vejdirektoratet fortælle om projektet, hvorefter folk vil have muliged for at gå rundt til nogle stande og høre fagfolk fortælle nærmere.Torsdag den 8. juni er der et tilsvarende møde i Cuben i Christiansfeld, mens der den 14. juni er borgermøde i Lunderskov Hallen.

Øst og vest om Billund

Kommer vejen, er både øst og vest rundt om Billund en mulighed

- Vi skal både kigge på en løsning øst og vest om Billund. Meget mere ved vi ikke endnu, for vi er ikke inde i nærmere overvejelser omkring linjeføringen, siger Leif Hald Pedersen, som vurderer, at mulige alternative linjeføringer vil ligge mere fast sidst på året.

- I løbet af efteråret skal vi tættere på mulige linjeføringer, for vi skal have nogle biologer ud i området og lave en kortlægning af, hvad der måtte være af beskyttede dyr og planter. Der har vi ikke overskud til at undersøge hele den centrale del af Jylland, siger han.

Arbejdet med VVM-undersøgelsen strækker sig frem til sommeren 2019. Herefter skal politikerne beslutte, om der skal arbejdes videre med projektet.

Vejdirektoratet indkalder til borgermøde om Billund-motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce