Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Vibeke klæder frivillige på til den svære samtale: - Vi skal sætte farten ned

Vibeke Roer Hillerup forsøger at afmystificere psykiatrien i sit arbejde. - Nogle ser en kæmpeboble om psykiatrien. Der er en stigmatisering om, at så er man sindssyg, siger Vibeke Roer Hillerup, der forklarer, at den unge blot møder til en samtale. Foto: Lise Nørgaard

Vibeke klæder frivillige på til den svære samtale: - Vi skal sætte farten ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

45-årige Vibeke Roer Hillerup fra børne- og ungepsykiatrien i Region Syddanmark har én arbejdsdag i Headspace hver anden uge. Her rådgiver hun både undervisere og frivillige i svære situationer - og sidder med, når det er sværest.

Billund Kommune: Vibeke Roer Hillerup fra børne- og ungepsykiatrien i Region Syddanmark er i Headspace i Grindsted én dag hver anden uge. Her rådgiver hun både undervisere og frivillige i psykiatriske problemstillinger, som de kan møde undervejs i mødet med unge, der har det svært. Hun sidder også med ved møder i forhold til at henvise til børne- og ungepsykiatrien.

- En problemstilling, som en frivillig kan møde, kan være en ung, der taler om selvmord. Mange vil blive berøringsangste, fordi de er bange for at skubbe til tankerne, men faktisk er det vigtigt at sige, at det er godt, vedkommende siger det. Måske skal man takke for tilliden og spørge ind til konkrete planer, fortæller Vibeke Roer Hillerup, der også vejleder i fænomenet splitting.

- Det handler om at spille systemer ud mod hinanden. Måske sætter en ung gang i noget både regionalt og kommunalt, som modarbejder hinanden. Det er ikke med vilje, men ofte en måde at fortælle på, at man har det svært.

Vibeke Roer Hillerup
Vibeke er tilknyttet Headspace i Esbjerg, Odense, Aabenraa og Grindsted. På de store centre 7 1/2 time hver uge, i Grindsted fem timer hver anden uge.Bor i Esbjerg og har sine to drenge på 9 og 12 hver anden uge, hvor en stor del af tiden går med fodbold og elitefodbold.

 

Hård tone

Vibekes opgave handler i høj grad om at bygge bro mellem systemer - og afmystificere psykiatrien.

Unges problematikker strækker sig ifølge Vibeke fra det at have det svært i livet over mobning til desideret angst, som er behandlingskrævende.

- Jeg tror, vi for alvor ser effekten af curling-forældre nu. Mange unge har det svært, fordi de aldrig har mødt modstand, og selvom der er meget fokus på mobning i skolerne, så ser lærerne ikke alt. Dertil er tonen hård på de sociale medier, forklarer Vibeke, der har arbejdet i børne- og ungepsykiatrien i 14 år.

- Jeg elsker børn og er uddannet ergoterapeut og indenfor marte meo, fortæller Vibeke, der indimellem ser børn blive fanget mellem det regionale og kommunale system og psykiatri- og sociallovgivningen. Hun ser også et generelt behov for at sætte farten ned generelt:

- To forældre med fuldtidsarbejde, fritid og et socialt liv kan hurtigt blive stressende. Nogle gange handler det om bare at være.