- Det er altså også megastort, og her er megamange mennesker og megameget at opleve

Familien Eg Nielsen var til Megaaften. Her er det Gitte bagerst, mens det forrest fra venstre er døtrene Elisa, Krista og Johanne. Foto: Jørgen Flindt

- Det er altså også megastort, og her er megamange mennesker og megameget at opleve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statistisk set var cirka hver anden borger i Børkop i går forbi Englystskolen, hvor der blev holdt Megaaften. Her viser eleverne deres kreative sider frem for familien.

Børkop: Det er svært helt at vide, hvor mange der kommer forbi Englystskolen sådan en sen eftermiddag og aften, men mellem 2000 og 3000 kommer i hvert fald.

Deriblandt er Gitte Eg Nielsen, der har sine tre døtre med. For de går på skolen, og de skal vise mor rundt, så hun kan se, hvad de har lavet i årets løb.

- Der hænger mit værk, som vi har lavet i billedkunst, siger Johanne Eg Nielsen, der går i 3B.

Megaaften er en tradition på den store skole i Børkop. Her kan eleverne vise deres kreative sider frem for forældre og anden form for familie. Derfor er der udstillinger, forestillinger og aktiviteter i rå mængder.

Og da skolen har knap 900 elever, er der mange forældre og bedsteforældre, som kigger forbi.

- Det er altså også megastort, og her er megamange mennesker og megameget at opleve, siger Gitte Eg Nielsen.

Hun føler dog ikke det er for stort.

- Vi er mange her i dag, men det er stadig hyggeligt, og så er det en god måde at følge med i, hvad pigerne har lavet i årets løb. Og de har godt nok også glædet sig til at skulle vise det frem, siger hun.

Det er altså også megastort, og her er megamange mennesker og megameget at opleve
Gitte Eg Nielsen, mor til tre døtre, der alle går på Englystskolen
Anna Polina Jensen og Signe Løvgreen fra 8.A var i dagens anledning blevet til spåkoner. Foto: Jørgen Flindt
Anna Polina Jensen og Signe Løvgreen fra 8.A var i dagens anledning blevet til spåkoner. Foto: Jørgen Flindt

Spåkonerne

I en anden fløj holder de største elever til, og blandt de ældste elever er konceptet, at de skal finde på noget kreativt, der kan skaffe penge til velgørenhed.

Derfor er et klasseværelse lavet om til en indendørs boldbane, derfor er der en flødebollekaster, gættekonkurrencer og meget mere.

Der er også to spåkoner med blå læber.

- Vi skulle finde på noget i klassen, og det endte med, at vi omdannede klasselokalet til boldbane, men vi synes, at der gerne måtte ske mere end det. Så fandt vi på med at spå, og det går meget godt. Vi har da indtil videre fået samlet over 200 kroner ind til velgørenhed. Vi støtter Tuba, der er en forening, som hjælper børn og unge med forældre, der har et alkohol eller stofmisbrug, forklarer Anna Polina Jensen og Signe Løvgreen, der er spåkoner for en aften.

- Vi har været med til mange megaaftner, og de er nu ret hyggelige. Det er altid en god aften, som styrker fællesskabet. Alle gør noget ekstra ud af det, og det gør aftenen ekstra sjov, siger de og erkender, at spåkoneidéen virker meget godt, men den idé også har sine udfordringer.

- Det sværeste er at skulle finde på nogle spådomme hele tiden. Vi må ikke gå i stå, når vi spår. Men det går nu ok med det, siger de, og de blå læber smiler.

Og om megaaften vender tilbage næste år? Jo, det skal man ikke være spåkone for at regne ud, at den gør.

Det handler om at vise tingene frem, når der er Megaaften. Især de ting, man som elev selv har bidraget med. Foto: Jørgen Flindt
Det handler om at vise tingene frem, når der er Megaaften. Især de ting, man som elev selv har bidraget med. Foto: Jørgen Flindt
9.B havde lavet et spøgelseshus, som hittede stort. Køen var i hvert fald lang foran det uhyggelige hus. Foto: Jørgen Flindt
9.B havde lavet et spøgelseshus, som hittede stort. Køen var i hvert fald lang foran det uhyggelige hus. Foto: Jørgen Flindt
Jonas fra 1. C havde lavet dette glade kuntsværk. Foto: Jørgen Flindt
Jonas fra 1. C havde lavet dette glade kuntsværk. Foto: Jørgen Flindt
6.A bød på gættekonkurrence. Foto: Jørgen Flindt
6.A bød på gættekonkurrence. Foto: Jørgen Flindt
8. B havde lavet klasselokalet om til en indendørs fodboldbane. Foto: Jørgen Flindt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce