52 nye sommerhuse på vej ved populær strand

Strandområdet ved Mørkholt og Hvidbjerg er lokkende. Og nu åbnes der op for, at der kan bygges 52 nye sommerhuse i området. Arkivfoto

52 nye sommerhuse på vej ved populær strand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indsigelser betyder ændringer i forhold til de planlagte udstykning af sommerhusgrunde i Mørkholt.

Høll: 52. Så mange nye sommerhuse kan være på vej til Mørkholt, hvor der er planer om at udstykke på en grund ud til Lavbolsvej.

Og det har Vejle Kommune sagt ja til, men dog først efter, der er blevet ændret i lokalplanforslaget.

- Udvalget synes, at det er en god idé med flere sommerhuse i området, og det er da også noget, der har været et ønske og snak om i mange år, siger Gerda Haastrup Jørgensen (V), der er formand for teknisk udvalg.

Men det bliver ikke helt, som det første lokalplanforslag lagde op til. Baggrunden for ændringerne skal findes i de indsigelser, der er kommet mod projektet.

Det betyder nu, at der blandt andet helt konkret ikke længere kan udstykkes 53 grunde men kun 52. Det sker efter en indsigelse fra Erhvervsstyrelsen, der påpegede, at der var en uoverensstemmelse mellem lokalplanforslaget og landsplandirektivet. Det betyder ligeledes, at et planlagt friareal mod vest er skrumpet ind.

Desuden havde bygherren selv kommet med en indsigelse, for der er tale om skrånede grunde, og bygherren gjorde opmærksom på, at bebyggelsesbestemmelserne i lokalplanen ville vanskeliggøre muligheden for opførelse af traditionelle sommerhuse på grund af terrænforskelle.

Det er der nu taget højde for. Grundene må, kort fortalt, nu planes mere ud, så det bliver nemmere at bygge et mere traditionelt sommerhus.

Om området
Lokalplanområdet er kendetegnet ved landbrugsjord samt en skov. Området dækker over dele af tre privatejede marker, der er adskilt med læhegn.Terrænet i lokalplanområdet skråner mod øst, svagt i den vestlige del, og mere markant i den østlige del.

Hele lokalplanområdet ligger i landzone. Lokalplanområdet er på cirka 8,5 hektarer. Der er tre beplantede diger i lokalplanområdet. Cirka 100 meter fra lokalplanområdets østlige grænse ligger et eksisterende sommerhusområde.

Kilde: Vejle Kommune
Området her ved Lavbolsvej i Mørkholt kan blive til et nyt somerhusområde. Foto: Google Maps
Området her ved Lavbolsvej i Mørkholt kan blive til et nyt somerhusområde. Foto: Google Maps

Ændringsforslag nedstemt

En af genboerne havde ligeledes udtrykt bekymring om, at den planlagte vej ind til sommerhusområdet vil ligge så uheldigt, at lyset fra bilerne vil skinne ind i stuehuset. På udvalgsmødet havde Morten Kristensen (SF) stillet ændringsforslag om, at udkørslen fra Lavbolsvej flyttes til udstykningens nordøstlige hjørne.

Der var dog ikke på mødet flertal for det. Morten Kristensen og de to socialdemokrater Alex Vejby Nielsen og Martin Sikær stemte for. Christoffer Aagaard Melson (V), Svend Erik Nielsen (DF), Kim Hesel (K) og Gerda Haastrup Jørgensen stemte imod. Dermed bortfaldt ændringsforslaget.

- Flertallet sagde nej til at gøre det et krav, for det vil låse tingene for meget fast. Men når det er sagt, så beder vi udviklerne om det kommende sommerhusområde om at undersøge det og tænke det ind, og vi vil gerne opfordre til, at vejen flyttes. Men som sagt så ønskede vi dog ikke, at det skulle være et krav, siger Gerda Haastrup Jørgensen.

Den nye lokalplan skal nu godkendes i henholdsvis økonomiudvalg samt byråd, før der gives endeligt grønt lys til bygherren.

52 nye sommerhuse på vej ved populær strand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce