53 nye grunde på vej i attraktivt sommerhusområde

Hvidbjerg Strand er meget besøgt om sommeren. Både af badegæster, men også af forskellige grupper og skoleklasser, som bruger området til at give børnene lærerige naturoplevelser. Arkivfoto: Martin Ravn

53 nye grunde på vej i attraktivt sommerhusområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En bygherre ønsker at udstykke 53 sommerhusgrunde syd for Lavbolsvej. Tirsdag satte teknisk udvalg det nødvendig lokalplanarbejde i gang.

Hvidbjerg: Der er dejligt ved Hvidbjerg. Ikke mindst om sommeren, hvor den skønne, børnevenlige strand gør områdets sommerhuse meget attraktive for både sommerhusejere og -lejere.

En privat bygherre ønsker nu at udstykke 53 nye sommerhusgrunde på et område syd for Lavbolsvej og cirka 100 meter vest for et eksisterende sommerhusområde i Hvidbjerg.

Området er cirka 22 hektarer og ligger i dag som mark med et mindre areal skov.

Det var ikke en sag, vi have brug for at drøfte så meget, da det har ligget som en mulighed i kommuneplanen i flere år.
Christoffer Aagaard Melson, formand for teknisk udvalg
Det er området her Lavbolsvej (markeret med gult), bygherren ønsker at omdanne til 53 nye sommerhusgrunde. Kort: Vejle Kommune
Det er området her Lavbolsvej (markeret med gult), bygherren ønsker at omdanne til 53 nye sommerhusgrunde. Kort: Vejle Kommune

Udvalg sagde ja

Men inden bygherren kan gå i gang med at udstykke grundene, som efter kommuneplanrammen skal have en størrelse på mindst 1200 kvadratmeter hver, kræver det, at der bliver lavet en ny lokalplan, da området skal overføres fra land- til sommerhusområde. Derfor blev sagen behandlet af teknisk udvalg i Vejle Kommune tirsdag eftermiddag.

- Det var ikke noget, vi havde brug for at drøfte så meget, da det har ligget som en mulighed i kommuneplanen i flere år, så vi blev hurtigt enige om at sætte gang i lokalplanarbejdet, fortæller Christoffer Aagaard Melson (V), formand for teknisk udvalg.

Foruden udstykningerne bliver der indpasset et større sammenhængende grønt område i den østlige del af lokalplanområdet, hvor der skal anlægges en sti langs med sommerhusområdet, som også forbinder området med Hvidbjergvej og sikrer gode muligheder for at komme ned til vandet.

Inden for nærmeste fremtid bliver lokalplanen sendt i offentlig høring i otte uger.

53 nye grunde på vej i attraktivt sommerhusområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce