53 nye sommerhuse på vej til populært område

Det er her, der kommer 53 nye sommerhusgrunde. Foto: Google Earth

53 nye sommerhuse på vej til populært område

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et enigt teknisk udvalg har sagt ja tak til ny lokalplan. Dermed åbnes op for, at der kan bygges 53 nye sommerhuse i Mørkholt.

Mørkholt: Det er noget, politikerne allerede for 10 år siden lagde op til kunne ske, men det er først nu, at visionen tegner til at blive virkelighed.

Nye sommerhuse kan være på vej til Mørkholt, hvor en privat bygherre vil udstykke 53 sommerhusgrunde ved Lavbolsvej.

- Det er et attraktivt område, og det er glædeligt, at der nu kan udstykkes mere, så endnu flere kan få glæde af det skønne sted, siger Christoffer Melson (V), der er formand for Vejle Byråds tekniske udvalg.

Udvalget har godkendt den lokalplan, der er på vej for området, og dermed er sagen sendt i offentlig høring, inden det skal vendes i økonomiudvalget og til sidst byrådssalen.

Sti til strand
De 53 sommerhuse vil ikke ligge i forreste række til stranden, men stranden vil bestemt være i gå-afstand, og der lægges op til, at der skal laves en sti fra det nye område og hen til det eksisterende sommerhusområde, hvorfra der er adgang til stranden.

22 hektarer

Der lægges op til, at der vil komme 53 sommerhusgrunde på et knapt 22 hektar stort område, der lige nu er landbrugsland og lidt skov.

Sommerhusegrundene bliver på mindst 1200 kvadratmeter, og de vil komme til at ligge lidt forskudt for de eksisterende sommerhuse mod øst. Der vil være en bræmme på cirka 100 meter mellem de nuværende og nye sommerhuse.

Til den anden side, mod vest, tages der hensyn til, at der knap 500 meter væk er et landbrug med svineproduktion, så den del af området, der er nærmest landbruget, vil blive udlagt som rekreativt område.

Slide på digerne

Det har længe været planen, at området skulle der udstykkes. Faktisk går idéen 10 år tilbage, hvor der første gang blev gjort tiltag til, at området kan blive til sommerhusområde, men det er først nu, at tingene falder på plads.

Det er enigt udvalg, der nu har sagt ja til lokalplanen, som nu er i offentlig høring i otte uger, men når sagen skal endelig besluttes i byrådssalen, vil Morten Kristensen (SF) dog påpege nogle ting. Deriblandt kulturarven.

- Jeg har ikke stillet det som ændringsforslag, men jeg vil dog stadig gøre opmærksom på, at man skal tage hensyn til nogle markdiger, der er i området. De er en del af den kulturarv, der er. I lokalplanen lægges op til, at digerne skal bestå, men visse steder som fælles arealer med legepladser. Og det mener jeg, at man skal være påpasselig med, for det kan vise sig, at det vil slide for meget på digerne, siger han.

53 nye sommerhuse på vej til populært område

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce