7080 Festival med nye og kendte tiltag


7080 Festival med nye og kendte tiltag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er godt gang i planlægningen af 7080 Festivalen, der finder sted i uge 24. Og det tyder på, at programmet bliver udvidet i forhold til sidste år, hvor det var første gang, festivalen fandt sted.

7080: Lad det være sagt. Programmet for den kommende 7080 Festival i uge 24 er langt fra på plads, men den formes, og allerede nu er der en række aktiviteter i støbeskeen.

Det kom frem på seneste møde hos BID, der står bag 7080 Festival.

Den traditionsrige sportsfest ved Gauerslund Idrætscenter kommer til at skyde det hele i gang. Det er lørdag 8. juni, og derefter venter en uge med forskellige arrangementer for både høj som lav.

Som det ligger lige nu vil der også blive budt på bankospil i Gauerslundhallen, hvilket også trak mange til sidste år.

Sommerkoncerten på Gimlegrunden og den afsluttende 7080 Sommerfest er sikre deltagere i programmet. De ligger på samme dag, nemlig lørdag 15. juni, men arrangørene af de to koncerter regner ikke med, det får den store betydning, at der festes to steder på samme tid, da de ikke henvender sig til helt de samme koncertgæster.

Desuden planlægger løbeklubben, cykelklubben og Idræt i dagtimerne også aktiviteter, og så arbejdes der på, at et af sidste års helt store hit, modeshow og streetfood om onsdagen, vender tilbage.

Det er Børkop Handel- & Erhverv, der arrangerer, og sidste år trak det hundredvis af gæster til midtbyen, også selvom årets vel nærmest eneste regnvejrsdag ellers gjorde det til en våd fornøjelse.

Idrætscenter markeres

Et andet led i festivalen vil være en uge 24 med ekstra fest og fokus på det kommende idrætscenter i Gauerslund. Idrætscentret skal bygges om og udvides, så det matcher med de nye tider i Børkop og Brejning, hvor mange flytter til.

Det vil gruppen bag idrætscentret gerne markere med ekstra mange tiltag i uge 24, så "Projekt Gauerslund Idrætscenter" bliver ekstra meget synliggjort her i år.

Den gruppe hedder LPG 2019 (Lokal Projekt Gruppe), og gruppen søgte et tilskud fra BID-midlerne til at afholde aktiviteterne, og der blev godkendt et tilskud på 20.000 kroner.

Alle kan deltage

Endnu er programmet langt fra på plads, og alle skoler, handlende, foreninger, private og så videre er velkomne til at byde ind med en aktivitet, der kan glæde borgerne i 7080-området i uge 24.

7080 Festival med nye og kendte tiltag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce