Børkop-egnen har en af Danmarks hårdeste cykelruter - se den her

Munkebjergbakken er selvfølgelig med på ruten i og omkring Børkop. Arkivfoto: Uggi Kaldan

Børkop-egnen har en af Danmarks hårdeste cykelruter - se den her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VisitVejle har sammensat 16 benhårde cykelruter, der kan downloades til cykelcomputeren. En af ruterne har start og mål i Børkop.

Børkop: Bakkerne i og omkring Vejle har længe været et mekka for cykelentusiaster, der gerne vil prøve kræfter med højdemeter.

Derfor har VisitVejle lavet 16 ruter, der kan downloades til cykelcomputeren.

- Med alle de stigninger, der er i og omkring Vejle, kan det være svært for både turister og lokale at kende hver enkelt sving eller sætte det sammen til en perfekt rute. Med vores nye superruter har vi forberedt turen til motionisterne og gjort det muligt at downloade ruterne til sin cykelcomputer, siger erhvervs- og turismechef i Vejle Kommune, Morten Damgaard i en pressemeddelelse.

Start og slut ved skolen

En af ruterne er Børkopruten, der med 45 kilometer langt fra er den længste, og med 500 højdemeter heller ikke er den hårdeste.

Men smuk kan den roligt kaldes, og den bringer cykelrytterne forbi en meget legendarisk bakke, nemlig Munkebjerg.

Ruten starter og slutter ved Englystskolen i Børkop, og da det er en rundtur, kan man selvfølgelig selv vælge, om man vil starte med at køre mod Hvidbjerg eller Vinding. Undervejs vil især bakkerne ved golfbanen og Munkebjerg trække tænder ud. Den ene skal man opad, den anden nedad. De to bakker er blandt de klart hårdeste overhovedet i Vejle-området.

Også i Brejning venter mange højdemester, uanset om man vælger at køre op eller ned ad Sellerup Skovvej eller Christian Kellers Vej.

Desuden vil rytterne blive sendt forbi blandt andet Gårslev, Høll og Rands.

Se superruterne på www.visitvejle.dk/danmarks-haardeste-cykelbakker

Børkop-egnen har en af Danmarks hårdeste cykelruter - se den her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce