Brugere står fast: Vi vil beholde aktivitetscentret, som det er

60 frivillige mødte frem, da brugerrådet på Englystparken bød indenfor til nytårskur. Rådet anbefaler, at Englystparken ikke flyttes. Privatfoto

Brugere står fast: Vi vil beholde aktivitetscentret, som det er

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal aktivitetcentret Englystparken flytte til nye, moderne lokaler? Nej tak, lyder det kort og godt fra brugerne af aktivitetscentret.

Børkop: Skal aktivitetscentret Englystparken forblive hvor den er, eller skal den flytte til mere moderne forhold ved det kommende plejecenter, når det i 2023 åbner i Gauerslund? Eller skal det være en blanding, hvor der er aktiviteter begge steder?

Står det til brugerrådet på Englystparken, er svaret ret klart.

- Det er helt klart vores indstilling, at Englystparken forbliver, hvor den er, lyder det fra Jens Erik Kristiansen, der er medlem af bestyrelsen af brugerrådet.

Så det er dermed det svar, politikerne i seniorudvalget får på mandag, når udvalget skal mødes med interessenter af aktivitetscentret.

- Der er ingen grund til at ændre på noget, der virker så godt, som det gør. Englystparken er et veletableret sted, og det synes vi ikke, at der er grund til at ændre på. Hvis man også ønsker at lave et aktivitetscenter ved det kommende plejecenter, er det da ok med os, bare man ligeledes bibeholder Englystparken, siger Jens Erik Kristiansen videre.

Englystparken
Dag- og aktivitetscenter Englystparken er et åbent dagcenter, som også tilbyder særlige arrangementer efter klokken 16.00 og i enkelte weekender.Dag- og aktivitetscentret har også en café.

Mange aktiviteter henvender sig også til yngre pensionister 60+ og førtidspensionister, hvilket kan betyde et nyt fællesskab, når arbejdslivet er slut.
Der var underholdning og god mad ved nytårskuren. Privatfoto
Der var underholdning og god mad ved nytårskuren. Privatfoto

Nogle har for langt til Gauerslund

Omkring 75 til 100 seniorer på 60 år og opad gør hver dag brug af Englystparken, og der er liv og aktiviteter løbende gennem ugen. Det kan være snart alt fra blomsterbinding, glaskunst, billard til revy. Senest var der nytårskur, hvor knap 60 frivillige mødte op.

Nytårskuren er brugerrådets måde at takke de mange frivillige kræfter, som ligger en stor arbejdsindsats på stedet.

- Der er rigtig mange, som bruger Englystparken som et mødested, både brugerne og de mange frivillige, og den ligger lige midt i byen, så mange kan gå herhen. Vi frygter, at hvis aktivitetscentret flyttes til Gauerslund, er det stort set alle, som skal i bilen for at komme derhen, og det vil gå ud over søgningen til stedet. Der er jo som sådan ikke langt til Gauerslund, men for en del ældre er der for langt til, at man bare lige går derhen, forklarer Jens Erik Kristiansen.

Englystparken blev bygget i 1987, hvor det var et plejecenter. I starten med 17 beboere. I 2007 lukkede det som plejecenter, og i stedet blev det et aktivitetscenter.

Møde om fremtiden
Seniorudvalget under Vejle Kommune vil undersøge, om det vil give bedre mening at flytte aktivitetscentret Englystparken til nye, moderne lokaler.Det skyldes, at man er ved at planlægge, hvordan det kommende plejecenter i Gauerslund skal være, og derfor vil man have afklaret først, om det giver mest mening at bygge et aktivitetscenter for seniorer på 60 + med i forbindendelse med det kommende byggeri.

Derfor er der tre muligheder i spil. Aktivitetscentret forbliver på Englystparken, det flyttes til nye lokaler eller der laves en kombination.

Mandag skal seniorudvalgets medlemmer mødes med blandt andet brugerådet på Englystparken, lokalrådet med flere. Her er Englystparkens fremtid på dagsordenen.

Brugere står fast: Vi vil beholde aktivitetscentret, som det er

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce