Byfest er begyndt på en farverig uge

Fun-run hittede sidste år, og det finder atter sted, når der er byfest i Gårslev. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Byfest er begyndt på en farverig uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I år følger man i Gårslev op på en stor succes fra sidste år. Fun-run. Også en populær "kagekone" kommer til byfesten, der starter mandag.

Gårslev: August er byfesternes tid og Børkop-området er ingen undtagelse. Tidligere på måneden var der Smidstrup Byfest, og nu er det også blevet tid i Gårslev.

- Vi er så tæt på klar, som man kan være, lyder det fra Signe B. Hansen, der er formand for festudvalget.

Marianne Bjerring, kendt fra Den Store Bagedyst på DR, kommer forbi Gårslev. Foto: Jørgen Flindt
Marianne Bjerring, kendt fra Den Store Bagedyst på DR, kommer forbi Gårslev. Foto: Jørgen Flindt

Et farverigt løb

Hvis man har lyst til en løbe- eller gåtur, der er lidt anderledes, ja så kan man melde sig til Fun-run, der finder sted i Gårslev fredag 16. august klokken 16.30.

Der er tale om et løb, hvor alle deltagere med garanti får en ny kulør. Rød, gul, grøn, blå og så videre.

Fun-run var et tilbud, man prøvede at tilbyde ved sidste års byfest, og det viste sig at blive en kæmpe succes. I alt blev over 600 kilo farvestøv kastet rundt på ruten, og 350 voksne og børn deltog i løbet.

Så mange regner man dog ikke med at få med i løbet i år.

- Vi har sat et mål på 200 deltagere, og jeg tror, at vi mangler 10 eller sådan noget for at være i mål, siger Signe B. Hansen, der dog er tilfreds med antallet af tilmeldte til løbet.

Ifølge hende skyldtes det høje antal tilmeldte sidste år både, at det var en nyhed og noget, man ikke havde haft i området før, samt at der kom mange udefra og at deltagelsen i løbet blev solgt til en lav pris.

- Det vi kan se på tilmeldingerne i år, er, at de 200 der deltager, primært er her fra byen, tilføjer formanden.

Man kan stadig nå at tilmelde sig til løbet. Det sker på fun-run.dk

Marianne fra bagedysten

En nyhed på dette års program bliver besøg af Marianne Bjerring, der deltog i sidste års Den store bagedyst.

- Hun kommer og holder en workshop, giver gode fif og den slags. Det glæder vi os meget til, siger Signe B. Hansen.

Det er Gårslev Skoles Venner, der hvert år finder på et tiltag, og i år er det så blevet en, nå ja, mere velsmagende en af slagsen.

Udvidet lørdagsprogram

Ud over det byder programmet også på et par nyheder. Blandt andet skal der afholdes den store bagedyst, kulturklubben står for en vandretur og så er der fodboldturnering, men ikke på den mere traditionelle måde.

Næ, det er formet som et bordfodbold, hvor deltagerne selv er brikker på banen. Et hold består af fem deltagere, som bliver sat fast på stængerne på banen, herefter går spillet igang.

- Helt generelt er vores lørdagsprogram blevet udvidet i forhold til sidste år. Vi har et caféarrangement om morgenen, børnekoncert, menneske-bordfodboldturneringen, kulturklubben laver også stenmaling for børn og så har vi vores aftenfest lørdag, som vi har valgt at puste liv i igen, fortæller Signe B. Hansen.

Byfesten begynder i dag mandag og varer indtil lørdag. Søndag er der oprydning.

Byfest er begyndt på en farverig uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce