Byggegrunde i Børkop bliver solgt på stribe

Byggegrundene i Børkop-området er blandt de mest populære i kommunen. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Byggegrunde i Børkop bliver solgt på stribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Kommune oplever stor interesse for byggegrundene på nye udstykninger i Børkop og Brejning. Nye udstykningsprojekter er allerede i støbeskeen.

Børkop: Det er ikke kun sommervejret, der de seneste mange måneder har været brandvarmt. Der har nemlig også været godt kog i salget af byggegrunde. Vejle Kommune meddeler nu, at den nye udstykning, Skovhaven, kun har tre byggegrunde tilbage ud af de oprindelige 25, som blev sat til salg i november sidste år.

Det er især skoleforholdene og logistikken i lokalområdet, der er det store trækplaster for køberne.

- Vi var ikke i tvivl om, det ville sælge godt, men at det er foregået så hurtigt, som det er tilfældet, er meget positivt overraskende, siger erhvervsguide hos Vejle Kommune Mette Harbo Linee.

Salget af Skovhavens grunde, som, ifølge Mette Harbo Linee, især har tiltrukket børnefamilier, er sket sideløbende med, at Eurodan-huse har haft en privat udstykning på 24 grunde i samme område.

Vi var ikke i tvivl om, det ville sælge godt, men at det er foregået så hurtigt, som det er tilfældet, er meget positivt overraskende.
Mette Harbo Linee, erhvervsguide, Vejle Kommune

Flere boligudstykninger på vej

Vejle Kommune har i år solgt 53 byggegrunde indtil videre - mod 72 hele sidste år. Og de positive tendenser har givet Vejle Kommune anledning til at sondere terrænet for muligheder for yderligere boligudstykning.

Lige nu har Vejle Kommune udstykninger af henholdsvis 10 grunde i Skibet, 13 i Give og otte i Smidstrup på bedding i indeværende år. Det sker oven på den efterspørgsel og de tilbagemeldinger, kommunen løbende får fra interesserede borgere.

- Vi er blevet rigtig gode til at lytte til, hvad borgerne efterspørger og hvorhenne. Udstykningen, der bliver til Skovhaven, følger vi eksempelvis op med en yderligere udstykning på Fruergaardsvej - også i Børkop, siger Mette Harbo Linee.

Hun fremhæver især brandingarbejde og kommunens bosætningsguide, Louise Nielsen, som medvirkende til det hastige salg af byggegrunde i området.

Byggegrunde i Børkop bliver solgt på stribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce