Caféplaner er økonomisk nået halvvejs i mål

Lars Johansen foran det ganle hotel, der gerne skal omdannes til en café. Investormøde om projektet finder sted i lokalerne poå mandag. Foto: Jørgen Flindt

Caféplaner er økonomisk nået halvvejs i mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis planerne om en ny café i Brejning skal blive realitet, er der brug for at endnu flere bakker økonomisk op. Der er indkaldt til investormøde på mandag.

Brejning: Drømmen om en ny café i Brejning lever i bedste velgående, men endnu er initiativgruppen bag ikke nået økonomisk i mål.

Det arbejdes der dog hårdt på.

- Vi har fået en del tilkendegivelser fra lokale, der er villige til at investere, men endnu ikke nok til at vi kan gå i gang. Vi er på cirka 130.000 kroner, og vi skal op på omkring 300.000 som absolut minimum, siger Lars Ravnebjerg Johansen, der er med i gruppen bag planerne.

Der er tale om en café, der skal drives af frivillige kræfter, og den skal skal ligge i det tidligere hotel og kro i Brejning. Det er ud til Fichers Plads, nærmere bestemt på hjørnet af Borgergade og Stationsvej.

- Det vil være et stort aktiv for byen, det er vi ikke i tvivl om. Det vil løfte byen, at der er et mødested for både borgere og turister, hvor man kan sidde og få lidt let at spise, en kop kaffe eller en øl, siger han.

Man kan blive medejer
Caféen bliver et andelsselskab med en bred ejerkreds. Der er arbejdet intensivt og seriøst med projektet og opstillet et budget for opstarten og den daglige drift. Man kan blive en del af projektet, og dermed medejer af caféen, ved at købe en eller flere andele á 1000 kroner per styk. Hvis det lykkes at samle nok kapital hjem, vil caféen kunne åbne til sommer.Caféen vil ikke have kapacitet til madlavning, men mad kan leveres af naboen, Milano Pizza, og ellers fungerer det som en café caféborde, stole, fadølsanlæg og mulighed for borde og parasoller udenfor.

Optimisme og møde

Mandag den 23. april kan man komme til investormøde om projektet. Det er lokale, der skal hjælpe til. Både økonomisk og med frivillig arbejdskraft, og investormødet finder sted i selve lokalerne. Så kan man se det hele mere ved selvsyn.

Initiativgruppen bag består af fem borgere fra Brejning, og i gruppen er der optimisme.

- Vi er i fuld gang med skaffe en endnu større lokal opbakning og forberede samarbejde med andre lokale erhvervsdrivende, der kan drage fordel af et samarbejde. Alle er positive stemt overfor idéerne og velvilligheden er stor. Vi kender til en del, der overvejer at investere, men som venter til dette møde, før de tilkendegiver et beløb. Nu må vi se, hvad fremtiden bringer. Jeg tænker, at vi indenfor en uge efter mødet ved, om vi går videre eller ej, siger Lars Johansen.

Møde på mandag

Caféen har en arbejdstitel, Brejning Corner. Det er dog ikke sikkert, at det bliver navnet på caféen. Det er planen, at den, som en start, skal have åbent et par dage i ugen, og den skal drives på frivillig arbejdskraft.

Mødet på mandag starter klokken 19.30. Stedet er Borgergade 1 i Brejning.

Caféplaner er økonomisk nået halvvejs i mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce