De mange ændringer langs Fælleshåbsvej kræver langsigtede løsninger

Sådan kan det komme til at se ud. Engang langt ude i fremtiden. Det kræver mange parter, og de parter skal arbejde sammen, så de ikke finder på løsninger, der modarbejder hinanden. Illustration: Vejle Kommune

De mange ændringer langs Fælleshåbsvej kræver langsigtede løsninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gauerslund: Nu er der godkendt to lokalplaner, der åbner op for, at der kan ske mange ændringer langs Fælleshåbsvej i Gauerslund.

Men der er ting i lokalplanerne, som man fra Vejle Kommunes side ikke allerede nu er gået helt i detaljer med, for der sker så meget i området, at der skal tænkes bredt og langsigtet. Og det kan man ikke endnu.

Det forklarer Christoffer Melson (V), der er formand for teknisk udvalg.

- Der er blandt andet kommet indsigelser omkring trafikforholdende og frygten for, hvad det kan ende med, og jeg kan godt forstå, at det ligger borgerne meget på sinde. Men jeg må sige, at det gør det også hos både forvaltningen og politikerne, og derfor har vi ikke låst os fast på nogen løsninger endnu, siger han.

Snakke sammen

Christoffer Melson forklarer, at der sker så mange ting i området, at man skal undgå, at den ene part ikke ved, hvad den anden laver. For ellers kan der blive lavet løsninger, som kommer til kollidere med hinanden.

- Nu lægges der op til både et nyt stort boligområde, et nyt plejecenter samt udvidelse af idrætsanlægget. Desuden er der skolen. Så der er mange ender i puslespillet, der skal lægges sammen, og det gør man kun ved, at alle parter arbejder sammen omkring de trafikale forhold, siger han.

Blandt andet er der gang i arbejdet med at lave byvisioner, hvor der skal tænkes langsigtet, og de retningslinjer, som bliver lagt der for områdets fremtid, skal være ledetråd for, hvordan de trafikale løsninger langs Fælleshåbsvej skal udformes.

De mange ændringer langs Fælleshåbsvej kræver langsigtede løsninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce