Det nye år bryder ud i sang

Erik Risager Thomsen er idémand og primus motor på Syng sammen i Gauerslund Sognehus. Ny sæson starter tirsdag. Arkivfoto

Det nye år bryder ud i sang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag 8. januar er der atter Syng Sammen i Gauerslund Sognehus.

Gauerslund: Årets 2019 starter med Morgenstund har guld i mund, og på den måde vil en ny sæson af Syng sammen ellers blive sunget i gang.

Det kommer til at ske tirsdag 8. januar, hvor Gauerslund Sognehus atter engang danner rammerne omkring de populære sangformiddage.

- Man skal bare møde op, hvis man vil opleve glæden og styrken ved "bare at synge med" på noget, man kender, og som ligger i en toneart, hvor alle kan være med, forklarer Erik Risager Thomsen, der er primus motor på arrangementerne.

Det er fjerde halve sæson, at Syng Sammen nu starter ud på, og de gratis og meget uforpligtende timer med sang, er blevet ret populære.

- Jeg hører fra mange af dem, som kommer, at det er hyggeligt og uforpligtende, og at man bliver "glad i låget" af det, siger han videre.

Sang løsner op

I den nye sæson er det atter engang Gauerslund Sognehus, der fyldes med fællessang, dog vil der komme et par gange, hvor det hele rykkes over i kirken, da der skal holdes andre arrangementer i sognehuset.

Men det er først til februar, og tirsdag går det atter løs, og så kører det ellers frem, hver anden uge, til og med 16. april.

Og en ting er helt sikkert. Uanset om man er garvet sanger eller ej, bliver der sunget igennem, for mantraet er, at sang løsner op for så mange ting.

Det kan opleve for første gang i 2019, når det bliver tirsdag 8. januar klokken 10 til 11. Alle er velkomne, og der er fri entré. Der synges som regel mellem 10 og 14 sange.

Det nye år bryder ud i sang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce