En mere sikker skolevej - jo, engang om mange år

Det er morgen, og biler og skolebørn mødes i stor stil ved overgangen over Lilholtvej. Foto: Jørgen Flindt

En mere sikker skolevej - jo, engang om mange år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældrene til 300 skolebørn i blandt andet Kastaniehaven og Mandelhaven ønsker en mere sikker skolevej for børnene. Men den skal de kigge langt efter, for Børkop ligger stadig meget langt nede på kommunens lister over prioriterede projekter. En af forældrene kæmper videre, så hun har skrevet et brev til byrådet.

Børkop: Det er morgen, klokken er kvart i otte, og en lind strøm af cyklende børn skal krydse Lilholtvej. På samme tid er der også en lind af biler. Der er ikke en fodgængerovergang, men nogle bilister vælger alligevel at holde tilbage for børnene. Men andre gør det ikke, og det forvirrer børnene.

Der bor omkring 300 børn i de nye boligkvarterer, der hedder noget med haven (eksempelvis Mandelhaven, red.), og mange af de børn skal dagligt krydse omfartsvejen Lilholtvej ved Børkop. Det er både børn og forældrene utrygge ved, og det har de været i mange år.

Men den utryghed har ikke forplantet sig hos Vejle Kommune, hvor Lilholtvej ikke prioriteres særligt højt. Hverken på den prioriteringsliste, der er lavet omkring kommende skolevejsprojekter eller den liste, der prioriterer kommende cykelstier i kommunen.

Sådan var det ikke ikke sidste år, og sådan er det stadig ikke. Lilholtvej har ikke siden i sommer rykket sig op på prioriteringslisterne.

- Det virker for mærkeligt, at Lilholtvej ikke er længere oppe på nogen af listerne. Når en sikker skolevej for 300 børn ikke prioriteres særligt højt, skyldes det så, at tallet burde have været 400 børn? Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man kommer til de konklusioner, siger Dorte Pannicke Christiansen, der derfor har henvendt sig til byrådspolitikerne, hvor hun beder dem om at gennemtænke sagen angående Lilholtvej.

Hun er nemlig selv mor og bosat i området, og hun er frustreret over, Lilholtvej er så langt nede på listerne.

Den glemte løsning
Mens langt hovedparten af børn i byen Børkop har meget gode stiforbindelser mellem hjem og skole, ser det anderledes ud ved et stort område af Børkop Syd.Her bygges på livet løs, og de nye boliger ligger på den anden side af Lilholtvej, som så skal krydses, for at komme over til stisystemet i den "gamle" del af Børkop.

Lilholtvej er en omfartsvej, hvor bilerne må køre 60 kilometer i timen, og den er godt trafikeret, især om morgenen.

Her er der lavet et helleanlæg midt på vejen, hvor børnene kan stoppe op, men man kan ikke sige, at der er meget plads.

Forældrene i området i Børkop Syd har i over seks år kæmpet for en mere sikker løsning, helst en tunnel. Sidste år valgte politikerne at skære igennem og vælge en løsning, hvor der skal bygges en cykelsti langs Lilholtvej hen til en i forvejen eksisterende cykelsti, der fører cyklisterne under Lilholtvej.

Det vil koste lidt over to millioner kroner, men som det er nu, skal der bygges 51 andre cykelstier, før der bygges en cykelsti langs den del af Lilholtvej, som ikke har i forvejen.
Vejle Amts Folkeblad tjekker i dag ligestillingen på en lang række områder - i anledning af kvindernes internationale kampdag. Infografik: Maria Søgård Jørgensen
Vejle Amts Folkeblad tjekker i dag ligestillingen på en lang række områder - i anledning af kvindernes internationale kampdag. Infografik: Maria Søgård Jørgensen

Langt nede på listen

Faktisk er der 77 andre skolevejsprojekter, der står foran Lilholtvej, og det betyder, at der kan gå måske syv-otte år, inden Lilholtvej er langt nok oppe på listen til at komme i betragtning. Vel at mærke kun, hvis der ikke kommer nye steder foran i køen.

Dog lægger politikerne også op til en anden løsning, nemlig med en cykelsti langs Lilholtvej. Men den liste fortæller, at der er 51 andre steder, som skal have en cykelsti først.

- Jeg bliver ved med at kæmpe. Det er ganske enkelt ikke sikkert nok for børnene i vores kvarter, at de skal krydse den vej, hvor der kommer flere og flere biler, og hvor der kommer flere og flere børn, men hvor det åbenbart ikke er nok til, at vi kommer længere op på nogen af listerne, siger Dorte Pannicke Christiansen.

Dorthe Christiansen, her til venstre, har skrevet et brev til politikerne i Vejle Byråd, for hun er meget bekymret for sikkerheden ved Lilholtvej. Billedet er fra sidste år, hvor hun og en række forældre fra Børkop Syd tog ind i byrådssalen med blandt andet en underskriftsindsamling. Arkivfoto
Dorthe Christiansen, her til venstre, har skrevet et brev til politikerne i Vejle Byråd, for hun er meget bekymret for sikkerheden ved Lilholtvej. Billedet er fra sidste år, hvor hun og en række forældre fra Børkop Syd tog ind i byrådssalen med blandt andet en underskriftsindsamling. Arkivfoto

Vi glemmer ikke

Hun opfordrer politikerne til at komme ind i kampen og ikke bare putte sig.

- Før sidste valg var mange politikere herude og bakke op om, at der skulle ske noget her, men der sker jo ikke noget. Der kommer jo ikke til at ske noget med vores børns sikkerhed før om mange år, og vi må kun håbe til, at der ikke sker grimme ting i mellemtiden, for det er meget lidt sikkert at krydse Lilholtvej. Men vi er mange herude, og vi glemmer ikke. Der er politikere, der kommer til at miste mange stemmer ved næste valg, siger Dorte Pannicke Christiansen videre og fortsætter:

- Vi bliver ved med at råbe højt. For vores børns sikkerheds skyld.

En mere sikker skolevej - jo, engang om mange år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce