Englystskolen gjorde rent bord ved Vejlecuppen i skoleskak

Silas Driesel fra Englystskolen deltog i Vejlemesterskaberne i skoleskak. Foto: Yilmaz Polat

Englystskolen gjorde rent bord ved Vejlecuppen i skoleskak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Englystskolen var vært, da 80 skoleelever fra Vejle Kommune satte hinanden stævne i skoleskak. Og værtsskolen tog sig af alle medaljer.

Børkop: De 80 elever skulle kæmpe om Vejlecuppen i skoleskak. Fem skoler havde tilmeldt sig turneringen, hvor elever fra 2. klasse og op til 9. klasse skulle møde hinanden på tværs af alderstrin.

Det var i en turneringsform, hvor de bedste til sidst mødte hinanden i cupstil, hvor de slog hinanden ud, indtil der kun var en vinder tilbage.

En af dem, der klarede sig mere end flot, var Silas Driesel fra 2. klasse på Englystskolen. Han blev samlet nummer tre, og undervejs slog han blandt andet en elev ud fra 7. klasse og en fra 9. klasse.

- Jeg er glad, og jeg er også stolt af mig selv. Jeg gjorde, hvad jeg kunne, og det gik jo rigtig godt, sagde han efterfølgende.

Englystskolens nye biblioteksområde var fyldt med skakspillende unge mennesker. Foto: Jonas Bøndergaard Sørensen
Englystskolens nye biblioteksområde var fyldt med skakspillende unge mennesker. Foto: Jonas Bøndergaard Sørensen

Børnene vilde med det

Skoleskak hitter for tiden, og det nye format, cupturneringen hittede også.

- Børnene er så optaget af det. Det er en fornøjelse at opleve. Vi havde på vores skole 40 elever, der gerne vil deltage, så vi lavede først et stævne på skolen, og på den måde fandt vi frem til de 16, der skulle repræsentere vores skole, sagde Rosa Nielsen, der er lærer på Mølholm Skole.

Ud over Mølholm og Englyst deltog også også elever fra Engum, Hældager og Vejle Midtby.

Forhåbningen er, at der kan skabes en årligt tilbagevendende turnering for byens skoler, og at så mange skoler som muligt deltager.

Og de andre skoler måtte sande, at ved den første cupturnering, var det værtsskolen Englyst, der løb med al hæderen. Vinderen blev Tobias Lassen Kristiansen fra 7. klasse, nummer to blev Brwa Kardokh Sharif fra 6.klasse og nummer tre blev Silas Driesel fra 2. klasse.

De unge piger og drenge spillede mod hinanden blev tværs af alderstrin. Foto: Jonas Bøndergaard Sørensen
De unge piger og drenge spillede mod hinanden blev tværs af alderstrin. Foto: Jonas Bøndergaard Sørensen

Englystskolen gjorde rent bord ved Vejlecuppen i skoleskak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce